Prinsesse Marie deltog i sidste års velgørenhedsgalla.
Prinsesse Marie deltog i sidste års velgørenhedsgalla. - Foto: PR

Velgørenhedsgalla for verdens udsatte børn

VELGØRENHED. Gadens Børn inviterer igen i år til gallamiddag til fordel for udsatte børn

GALLA: Non-profit nødhjælpsorganisationen Gadens Børn inviterer igen i år til en gallaften i velgørenhedens navn. Til sidste års velgørenhedsgalla indsamlede Gadens Børn en million kroner, der gjorde det muligt at opstarte et børnehjem for gadebørn i Kolkata, Indien.

Midlerne blev rejst ved hjælp af en masse frivillige ildsjæle og rekordmange donationer fra et ivrigt støttende erhvervsliv kombineret med royal deltagelse fra prinsesse Marie.

De indsamlede midler fra sidste års galla betød, at det børnehjem, som Gadens Børn har ønsket at købe i Kolkata lige siden organisationen blev stiftet i 2012, er blevet erhvervet. Gadens Børn tilbyder gadebørnene uddannelse, lægetjek, sikkerhed, mad og generel omsorg.

Dette års galla afholdes 28. september på Clarion Hotel Copenhagen Airport, der har stillet sine lokaler til rådighed for arrangementet. Årets æresgæst er Ole Henriksen, og gæstelisten indeholder blandt andre tv-værterne Ibi Støving, Lisbeth Østergaard og Mette Bluhme Rieck samt blogger og tidligere deltager i Vild med Dans Julia Sofia. Alle har de sat aftenen af til fordel for børn i nød.

Aftenen vil byde på en tre-retters gallamenu, mens Gadens Børns ambassadører – forfatter og radiovært Manu Sareen og Tv-vært og forfatter Tina Hjortshøj Bilsbo – vil lede gæsterne gennem aftenens program, der blandt andet indeholder en intimkoncert med sangeren Alex Ambrose og sang ved Fredensborgs Pigekor. Samtidig kan alle gæster deltage i aftenens lotteri og auktioner med mulighed for at vinde eksklusive gaver og støtte Gadens Børns arbejde i Indien.

Udover at samle ind til at sikre næringsrige måltider og styrke undervisningens kvalitetsniveau i organisationens tre skoler går aftenens donationer til inventar til børnehjemmet, der står klar til at modtage sine første beboere i slutningen af året.

Der er få billetter tilbage til middagen, og de kan bestilles på gadensboern.org.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Jens-Christian Wandt (t.v.) og Alexander McKenzie giver koncert på Hoffmeyersvej 35 torsdag 17. oktober.

Kom til salonkoncert hos Opera Frederiksberg

Nordiske sange på nordisk turné