Her er det lige ved at gå galt for Sundby-besætningen i den kraftige blæst for et år siden.
Her er det lige ved at gå galt for Sundby-besætningen i den kraftige blæst for et år siden. - Foto: Frederik Sivertsen (arkiv).

Stærke kvinder til søs

SEJLSPORT. Sundby Sejlforening arrangerer for andet år i træk et rent kvindestævne i regi af Sejlsportsligaen. På lørdag og søndag er der masser af stærke kvinder på vandet.

ØRESUND: Mangeårig top-sejler Josefine Boel Rasmussen tog sidste år initiativ til stævnet ’Women on Water’ (WoW) i Sundby Sejlforening. Her dystede 18 hold á fem kvinder om sejren i et hårdt sejlvejr. Til gengæld var der en plads i den nye kvindeudgave af Champions League i sejlads på højkant. Og det var så stor en succes, at stævnet gentages nu på lørdag 21. september.

Women On Water (WOW) er sat i søen for at få flere kvinder på vandet, øge målet om lige dele mænd og kvinder på vandet, sikre næste generation af pigesejlere og skabe stærke netværk blandt kvinder

Der sejles i det vante sejlsportsligaformat, og adskillige tidligere OL-sejlere deltager side om side med amatørsejlere.

»Jeg har selv set mange veninder stoppe med sejladsen, fordi de ikke lige passede ind i elite- og OL-miljøet. Skide dygtige unge piger. Men der er ikke nogen tilbud – eller divisioner, som i fodbold – for dem, der ikke lige er de bedste fem procent, hvor man kan konkurrere, men det også er lidt for sjov.

Det er det, vi vil prøve at lave om på. Det er en udfordring i flere sportsgrene, at teenage-piger falder fra. Så det her handler ikke bare om at sejle, men lige så meget at hygge sig, gå i byen sammen og den slags.

Så vi har prøvet at mikse holdene, så der er både veteraner og helt unge piger blandet sammen,« fortalte Josefine ved opstarten af Women on Water sidste år. Dét koncept har vist sig så sødygtigt, at det gentages i weekenden med endnu flere deltagere over to dage.

Det kan opleves ved Det Maritime Ungdomshus på lørdag klokken 11.00-18.00 og søndag 10.00 indtil præmieoverrækkelsen klokken 16.00.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Visens Venner hylder dansk musikikon med koncert

CIK¿s bokseformand Søren Saugmann med Pia Allerslev.

Gaveregn over CIK-bokserne