Hurtige biler forårsager mange ulykker på Backersvej - her for lidt over et halvt år siden.
Hurtige biler forårsager mange ulykker på Backersvej - her for lidt over et halvt år siden. - Foto: Mikkel Johansen/Byrd (arkiv)

Vanvidskørsel på Backersvej: Beboere raser efter ny soloulykke

Onsdag aften skete det igen! En soloulykke på Backersvej, efter en bilist med høj fart drønede ind over cykelsti over fortov og bankede ind i en opstander til lyskrydset. Det har fået mange beboere til tasterne. De frygter, at vanvidsskørsel snart koster et dødsfald.

»Det er uhyggeligt at denne form for daglig dødskørsel med op til 120 kmt/ foregår ved Skolen ved Sundet, en vuggestue og tre børnehaver. Her endte bilen så i et crash foran den anden vuggestue ved Amager Hospital. Ingen mennesker blev ramt, men det er vist kun et spørgsmål om tid…« skriver Thomas Alsbirk.

Viggo Hinrichsen foreslår, at beboerne går ind og bestiller en ATK (Automatisk Fartkontrol) online.

»Hvis der er flere, der gør det, kommer den måske ud. Det er en dråbe i havet, men har måske alligevel en effekt.«

Thomas Alsbirk skriver, at han prøvet at bestille online, men at systemet ikke virkede.

Sys Thomsen gør opmærksom på, at den også bliver kørt stærkt på Englandsvej, hvor bilister kører over for rødt om aftenen. Og Mia Christensen skriver »de kører også stærkt på Kastrupvej. Og det hele døgnet«.

Karina Bøhm undrer sig over, at beboerne kan konkludere, at der er tale om høj fart ved onsdagens ulykke.

»Det kunne jo være, at en mobil havde chaufførens opmærksomhed. Og det er sjovt nok så har folk travlt med at brokke sig, når politiet bruger ressourcer på den slags bilister. Måske er her én af årsagerne til, at politiet er nødt til at prioritere dette.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Journalist Esben Kjær gæster Eliaskirken onsdag 26. februar.

Livet efter døden: Journalist fortæller om tab af søn

Johnny Lykkegaard og hans hustru Linda skal drive Falkonerpalæet.

Falkoner Allé: Johnny og Linda bliver nye restauratører i Falkonerpalæ