Francois Pignot sluttede sin trænerkarriere i AB Tårnby.
Francois Pignot sluttede sin trænerkarriere i AB Tårnby. - Foto: AB Tårnby.

Fremad A. holder ét minuts stilhed til ære for Francois Pignot

Klublegenden Francois Pignot, der døde mandag, bliver mindet i forbindelse med Fremad Amagers forårspremiere mod Fredericia.

Den tidligere Fremad Amager-spiller Francois Pignot, der mandag døde på grund af hjertestop, i en alder af 51 år, bliver mindet lørdag 29. februar. Det sker i forbindelse med klubbens forårspremierekamp i 1. division mod Fredericia i Sundby Idrætspark.

Fremad Amager oplyser, at der før kick off klokken 14.00 vil være ét minuts stilhed til ære for Francois Pignot

Francois Pignot var en del af det talentfulde Fremad-kuld med Peter Nielsen, Søren Nielsen, Jimmi Lüthje og Bernd Dietrich. Han spillede 324 kampe for klubben og var med til at spille Fremad A. i Superligaen i 1994. Efter karrieren har han været træner i Dragør, Kastrup Boldklub og senest assistenttræner i AB Tårnby.

I AB Tårnby skriver klubben følgende mindeord:

»En stor personlighed inden for fodbolden på Amager gik bort mandag, da Francois Pignot alt for tidligt måtte sige farvel til livet. Francois vil blive stærkt savnet i AB Tårnby, hvor han har fungeret som assistenttræner for førsteholdet i danmarksserien det seneste år. Med sit altid positive sind og gode humør var Francois utrolig vellidt i truppen, trænerteamet og hele klubben.

Francois spillede selv masser af divisionskampe for Fremad Amager og Kastrup Boldklub, herunder også en sæson og et enkelt mål i superligaen for Fremad Amager midt i 1990’erne, inden han indledte en flot trænerkarriere i flere klubber på øen.

Francois blev kun 51 år, og i AB Tårnby sender vi de varmeste tanker til hans efterladte i denne svære tid. Æret være Francois’ minde.»

Læs også: Fodboldfans i chok: Klublegende død af hjertestop

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Robin Hood Gruppe med deres leder Verner Jensen.

De gule spejdere er kommet til Amager

Jette Hill Ludvigsen fortalte om sit liv og sin karriere i Locals Kaffebar.FOTO: Anja Berth

Vanløse TALKS: Kunsten at nyde hver eneste millimeter af livets målebånd