Grethe og Oluf Larsen (til venstre) og det andet guldbrudepar, Vibeke og Bent Sørensen, hilser på hinanden under hver deres æresport. Ikke en situation, man ser hver dag.
Grethe og Oluf Larsen (til venstre) og det andet guldbrudepar, Vibeke og Bent Sørensen, hilser på hinanden under hver deres æresport. Ikke en situation, man ser hver dag. - Foto: Privatfoto

Det ser du ikke hver dag: Guldbryllup både til højre og til venstre

To naboer i en ejendom i Dragør – dem på 1. sal til højre og dem på 1. sal til venstre – kunne lørdag fejre guldbryllup. For 25 år siden var der også to æresporte ved facaden, da begge parrene havde sølvbryllup.

I lørdags kunne Grethe og Oluf Larsen fejre 50 års ægteskab med æresport, hornorkester og morgenbitter.

Men hov – det kunne naboerne Vibeke og Bent Sørensen minsandten også.

Så familierne til begge par var samlet fredag for at forberede de to æresporte, fortæller Line Larsen, der er svigerdatter til Grethe og Oluf Larsen.

»Vi var hjemme ved Vibeke og Bents børn, og vi kom godt ud af det med hinanden og havde et fint samarbejde. Og det havde vi også for 25 år siden, da mine svigerforældre og deres naboer skulle fejre sølvbryllup,« fortæller Line Larsen.

De to guldbrudepar har boet side om side i Dragør i hvert fald de seneste 35 år, mener hun.

Der var selvfølgelig også bestilt hornorkester.

»Der kom sådan et tremands trut, og først spillede de ude foran for begge par – og der stod vi selvfølgelig rigtig mange mennesker – og bagefter var de oppe i lejlighederne og spille de traditionelle sange og så brudevals. Der var ikke et øje tørt – det var så dejligt at se den kærlighed, da de dansede,« siger Line Larsen.

Fest på hele etagen

Naboerne var også inde hos hinanden og skåle tillykke, så der blev også festet på tværs af opgangen.

Og som man kan se på fotoet, var der faldet sne foran den ene indgang.

»På mine svigerforældres bryllupsdag sneede det, og så havde vores store pige fået indkøbt noget falsk sne, der blev bredt ud foran den ene dør. Det blev så lidt glat, så vi måtte have folk ud den anden vej,« fortæller Line Larsen.

De to guldbrudepar blev yderligere fejret af hver deres familie i løbet af lørdagen og søndagen.

Stort tillykke til alle fire – både med kærligheden og godt naboskab!

For 25 år siden havde familierne bag de to par også sørget for æresporte, da der blev fejret dobbelt sølvbryllup.

For 25 år siden havde familierne bag de to par også sørget for æresporte, da der blev fejret dobbelt sølvbryllup. – Foto: Privatfoto

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Narkohunden Amy var også med på patrulje og fandt en lille mængde hash i parken.

Hårdtslående auktionsleder besøger Brumleby

Ni alumner må opholde sig på deres værelse til 16. marts.

Corona: Studerende sendt i karantæne på kollegieværelser