Birgit Erichsen (til højre) er allerede blevet fast kunde i Café Skrædderiet.
Birgit Erichsen (til højre) er allerede blevet fast kunde i Café Skrædderiet. - Foto: Hanne Bjørton

Ny butikskombination: Skrædderi er trukket i café-tøjet

Dorthe Groth har åbnet Café Skrædderiet i et kælderlokale i Liflandsgade. Her kan du få repareret tøj og nyde en kop kaffe eller en kold sodavand. Mangler der bare en knap eller er der et lille hul i lommen, kan reparationen måske nås, mens kaffen drikkes.

»Jeg er en rigtig kaffetrunte, der godt kan lide at snakke med folk, at hygge mig og være social. Derfor ville jeg gerne åbne et sted, hvor der er tid til at sætte sig ned og få en kop kaffe, hvis man bare skal have syet en knap i.«

Dorthe Groth fortæller, hvordan hun kom på ideen om den kombination af et skrædderi og en café, som hun 15. december åbnede i kælderen i Liflandsgade 6.

Hun er uddannet kjoleskrædder og konstruktionsskrædder. Hun har før haft butik på Øresundsvej, hvor hun også syede, og så har hun arbejdet hos en veninde, der har et skrædderi på Vesterbro. Men det er første gang, at hun har eget skrædderi – endda i café-klæder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Var det ikke lige for baglokalet og glimtet af en symaskine, tænker man mere på en hyggelig café end et skrædderi, lige når man træder indenfor.

Var det ikke lige for baglokalet og glimtet af en symaskine, tænker man mere på en hyggelig café end et skrædderi, lige når man træder indenfor. – Foto: Hanne Bjørton

Hun understreger, at kun meget små reparationer kan klares, mens kunden venter.

»Som udgangspunkt skal man forvente, at hvis man kommer med det stykke tøj, man vil have repareret, så aftaler vi, hvilken dag man kan hente det igen. Det er kun, hvis man har en meget lille reparation – hvis der er et lille hul i en lomme, eller hvis man skal have syet en knap i – at jeg nogle gange kan nå at gøre det færdigt, mens kunden drikker en kop kaffe,« siger Dorthe Groth.

Beboere fra nærområdet kommer dog også forbi bare for at købe en kop kaffe og sidde her i fred og ro.

»Folk i gaden siger, at »vi støtter dig og får en kop kaffe – vi vil gerne have, at der kommer lidt liv i gaden,« fortæller Dorthe.

Gider ikke reparere selv

Der kommer flere forbi, mens Amager Bladet er på besøg. Blandt andre Birgit, der bor lige i nærheden og kommer forbi med en striktrøje, som skal have lagt ærmerne lidt op.

»Jeg er allerede blevet fast kunde her, og det er jo fordi, jeg er tilfreds. Og så gider jeg ikke selv reparere tøj mere,« siger hun.

I baglokalet, hvor Dorthe Groth sidder med reparationerne, hænger der en hel stribe tøj på bøjler, som kunder har afleveret. Så der er godt gang i butikken.

»Det er gået bedre, end jeg havde forventet. Jeg troede, at jeg skulle sy hynder til bænken og et vægtæppe, men jeg har slet ikke haft tid,« fortæller hun.

(Artiklen fortsætter under billedet)

»Den gamle Brother-maskine, den er nok fra 60¿erne, bruger jeg især til jeans, der kræver en stærk maskine. Men man kan ikke få reservedele til den,« fortæller Dorthe Groth.

»Den gamle Brother-maskine, den er nok fra 60¿erne, bruger jeg især til jeans, der kræver en stærk maskine. Men man kan ikke få reservedele til den,« fortæller Dorthe Groth. – Foto: Hanne Bjørton

Succesen skyldes måske, at folk i lokalområdet har tøj liggende i skabet, som de ikke har fået taget sig sammen til selv at reparere, og nu er der pludselig ikke så langt til den nærmeste skrædder. Men Dorthe Groth har også en anden forklaring.

»Jeg kan se en tendens til, at man ikke bare vil smide ud – man vil gerne genbruge tøj og få det repareret.«

Café Skrædderiet, Liflandsgade 6, kælderen. Åbent mandag-tirsdag og torsdag-fredag klokken 11-17. Onsdag og weekend lukket.

Når det kølige vejr fortrækker, kan man også sidde uden for Café Skrædderiet. Men indtil videre er det nok rarest at nyde sin kaffe eller kølig sodavand indenfor.

Når det kølige vejr fortrækker, kan man også sidde uden for Café Skrædderiet. Men indtil videre er det nok rarest at nyde sin kaffe eller kølig sodavand indenfor. – Foto: Hanne Bjørton

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christian Jensen er formand for Frederiksberg Erhverv, der 11. marts holder netværksmøde.

Netværksmøde for offentlige leverandører: Bliv klogere på dig selv og din forretning

Ældre Sagens administrerende direktør, Bjarne Hastrup (th), og lokalforeningsformand Finn Madsen (tv) hilste Jane Mary Christiansen varmt velkommen som medlem nr. 900.000.

Ældre Sagens medlem nummer 900.000 er fra Frederiksberg