På billedet er det social- og sundhedsmedhjælper Vinni Jensen og borgmester Allan S. Andersen. Vinnikoordinerer kørslen med Hjemmeplejens biler.
På billedet er det social- og sundhedsmedhjælper Vinni Jensen og borgmester Allan S. Andersen. Vinnikoordinerer kørslen med Hjemmeplejens biler. - Foto: Tårnby Kommune

Tårnby sætter strøm på hjemmeplejen

I løbet af i år får Tårnby Kommunes hjemmepleje i alt 18 helt nye el-biler, som erstatning for de gamle benzindrevne biler. De 10 første el-biler er netop blevet leveret.

Der var fremvisning af flåden af el-biler på Materielgården, hvor borgmester Allan S. Andersen (S) tog en prøvetur sammen med Vinni Jensen fra hjemmeplejen.

Kommunens nye el-biler er af mærket Renault. Deres interiør er i øvrigt lavet af genbrugsmaterialer, så der er virkelig tale om miljø- og klimavenlige modeller.

I Tårnby Kommune arbejdes der målrettet med FN’s verdensmål om blandt andet bæredygtighed, forklarer Allan S. Andersen:

»Vi sætter nu for alvor skub på vores omstilling til fossilfri kørsel i Tårnby. Det er et oplagt sted at starte med hjemmeplejens kørsel. Deres behov for kortere ture rundt i kommunen passer perfekt til kørsel med el-biler. Jeg havde selv fornøjelsen af at tage en tur i en af bilerne, og de er ikke bare klimavenlige, de er også velkørende og meget brugervenlige.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Signe på 24 år har brugt Ventilen i Næstved til at komme ud af sin ensomhed. Nu starter Ventilen Frederiksberg op.

Nyt værested har øget fokus på unges ensomhed

God shoppingkarma i Irma - og masser af toiletpapir.

Corona-karma i Sydhavnen: Bleer og boller for toiletpapir – »ellers må bruseren i brug«