Dette er et arkivfoto af Neels Torv, hvor der lørdag var tætpakket.
Dette er et arkivfoto af Neels Torv, hvor der lørdag var tætpakket. - Foto: Michael Paldan (arkiv).

Corona-følelserne koger i Dragør: Netmedie opfordrer til mere liv i byen

Lørdagens forårssol fik mange Dragør-borgere til at stimle sammen på byens torv, der var tætpakket. Et lokalt netmedie skriver, at »Dragør med forårssol ikke findes skønnere, men måske trodser det lokale fællesskab coronafrygten til glæde og gavn for det lokale forretningsliv. Lad det bare fortsætte.« Vrede og skuffede borgere kalder opfordringen for uanstændig.

»Jeg bliver vred og skuffet, når jeg læser det her. Jeg er afdelingssygeplejerske på Amager Hospital og det er mit personale der skal stå i front og håndtere syge medborgere. Jeg synes faktisk at myndighederne har gjort et stort nummer ud af at få danskerne til at tage situationen alvorligt og så kvitterer vi for det ved at drikke latte og gå på shopping. Gør som der bli‘r sagt. Hold jer hjemme. Undgå sociale sammenhænge. Hvis ikke for jeres egen skyld, så for din familie og din nabos skyld.«

Sådan skriver Anders Grönholm Petri i et Facebook-opslag i den lokale gruppe DragørNyheder. Og han er langt fra den eneste, der tager afstand fra en reportage, som netmediet har bragt lørdag. Her kan man se mange Dragør-borgere forsamle sig ved byens torv – sidde tæt, drikke kaffe og nyde forårssolen. Og netmediet afslutter artiklen med at skrive »måske trodser det lokale fællesskab coronafrygten til glæde og gavn for det lokale forretningsliv. Lad det bare fortsætte.«

Reaktionerne er voldsomme.

Læs også: Ingen tegn på coronaeffekt i Dragør: Folk nyder livet

Læs også: Nødråb fra sygeplejerske: Vil I ikke nok stoppe

For eksempel skriver Ida Spælling Nørregaard:

»Jeg håber snart myndighederne griber ind og lukker alt undtagen dagligvarebutikker og apoteker ligesom i Italien, når nu folk og private virksomheder tydeligvis ikke kan finde ud af at følge anbefalingerne! Ja, det er et hårdt slag for dansk økonomi, men det er det værd på den lange bane!«

Lene og Steen Schellerup konstaterer, at »ja, de nyder livet indtil en de kender eller et menenske som ikke forstår budskabet ikke er mere.«

Jan Bromer retter hård kritik af netmediet:

»Hvordan kan I opfordre til ‘bare fortsætte’ og lade det lokale fællesskab trodse coronafrygten. Det er virkelig uanstændigt.«

Formålet er at hylde fællesskabet

Efter de mange klager skriver netmediets redaktør i en opdatering på Facebook:

»Kære alle jer, der har reageret med vrede over denne artikel. På DragørNyheder forstår vi, at artiklen kan opfattes som en opfordring til ikke at overholde myndighedernes vejledninger, og at den kan virke anstødende på de af jer, der har coronavirus tæt inde på livet. Dette har på ingen måde været hensigten og som redaktør og afsender af artiklen vil jeg gerne undskylde, at den kan opfattes sådan. Personligt oplevede jeg på ingen måde, at sundhedsmyndighedernes vejledninger ikke blev overholdt, men at alle de lokale, jeg besøgte, gik højt op i at overholde disse. Formålet med artiklen var udelukkende at hylde det lokale fællesskab og en smuk dag i forårssolen.«

Redaktørens opdatering har ikke været formidlende for Bolette Fogh:

»Det er super fint at du, efter udsendt artikel i dag, kommer med en opdatering men du forstår åbenlyst stadig ikke pointen og vigtigheden i at folk skal blive hjemme og undgå at for mange samles, for ikke at smitte og blive smittet. Kan du ikke gå ind på nettet og finde vores statsministers pressemøder fra de sidste tre-fire dage, og gense dem. Kig på Italien, kig på Kina, lyt til regeringens advarsler om at man ikke har mandskab og udstyr nok, hvis denne epidemi ikke bremses. Jeg er skræmt over at du sidder som redaktør på en netavis som mange læser, og ikke selv har mere indsigt. Du er et vigtigt talerør, og har en gylden mulighed for at formidle opfordringen fra regeringen på en god måde. Jeg er dybt forarget over den måde du vælger at omtale dagens begivenheder på. Du har et samfundsansvar, vær det værdig- tak!«

Læs også: Historien fra DragørNyheder

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Rachel Pryce Roed (i midten) efterlyser løbemakkere til træning til årets Royal Run. Fotoet er taget før corona-krisen, så under løb er ikke så tætte.

Royal Run: Kom og løb en tur med Rachel

Sognepræst Julie Damlund

Mellem fastelavn og påske: Sjælens faste