Her er et billede, der blev sendt fra nogle glade deltagere ved sidste fredags cocktailkursus.
Her er et billede, der blev sendt fra nogle glade deltagere ved sidste fredags cocktailkursus. - Foto: Getbartender.com

Cocktailkursus på fredag: Lav dine bedste drinks sammen – hver for sig

I denne tid er der ikke meget at fejre. Men Amagervirksomheden Getbartender.com er klar til at skabe lidt smil, skål og glæde i den hårde tid med cocktailkurser live på Facebook, så alle kan lave og nyde drinks sammen – hver for sig.

I Amagervirksomheden På Getbartender.com er man også ramt af Covid-19’s konsekvenser. Men det betyder ikke, at virksomheden lukker helt ned for biksen. I stedet for at komme ud til kunderne og lave drinks, vil virksomheden på online-kurser vise, hvordan man laver verdens bedste drinks. Det sker på fredag 27. marts klokken 18.00, hvor Getbartender.com holder onlinekursus på Facebook-siden.

Initiativet startede sidste i fredag, hvor man lavede drinksene Passion Martini, Mojito og Espresso Martini – sammen, hver for sig.

Det var en stor succes med 5.000 visninger af videoen og 1.300 kommentarer.

»Vi opfordrede alle personer, der var med til vores online cocktail-kursus, til at sende et billede af deres færdige drinks. Vi modtog cirka 40 billeder fra forskellige personer. Af de billeder vi modtog, kårede vi en vinder af ’dagens drink’ og vedkommende vil få en præmie, der selvfølgelig indeholder noget godt til barskabet,« oplyser virksomheden.

For at alle skulle kunne være med, bliver der lavet en indkøbsliste til de drinks, man skal igennem og det bliver postet inde på selve Facebook-begivenheden. Der kan man vælge enten at tage ud i supermarkedet og købe varererne, afhente varerne ved virksomhedens lager i Kastrup eller få dem leveret til ens dør.

Link til Facebook-siden: Sådan deltager du i begivenheden

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Politikerne har skruet ned for udvalgsmøder i disse uger, og meget foregår digitalt.

Politisk vågeblus på rådhuset

Flere vanløseborgere vil gerne have ensrettet Damhussøen, så man kun kan køre én retning.

Vanløse har talt: Vi vil have ensrettet Damhussøen