Skitsen til Kofoeds Have, som skolen søger fondsstøtte til.
Skitsen til Kofoeds Have, som skolen søger fondsstøtte til. - Foto: Illustration: Kofoeds Skole

Søger fondsstøtte: Kofoeds Skole vil skabe byhave og grønt refugium for socialt udsatte

En byhave med hønsegård, regnvandsopsamling, sansehave, drivhuse og højbede. Det er drømmen bag Kofoeds Have, som Kofoeds Skole har søgt støtte til hos Real Danias Underværker-kampagne

Under en stor renovering af Kofoeds Skole er der blevet et hjørne af matriklen ledigt, hvor der hidtil har stået containere og opmagasinering af materiel.

Hjørnet ligger lige op til Kofoeds Sociale Madhus, Kofoeds Mosteri og et biavlerprojekt, som skolen har i samarbejde med naboer og frivillige.

Og så er ideen opstået om at skabe en byhave, der samtidig kan være et grønt refugium for socialt udsatte og for beboerne i nogle nye skæve boliger, der bygges ved skolen.

Planen er, at der skal være regnvandsopsamling, kompostanlæg, træer, en sansehave til fordybelse og et cirkelformet læringsrum i det fri. Og så skal der være hønsegård, højbede og drivhuse, der kan bidrage med fødevarer til skolens undervisning og fødevarecyklus.

»Arealet støder op til nabogrunden, og vi har fået lov at låne en lille skov på 15 gange 15 meter på nabogrunden og bruge den som en del af byhaven,« fortæller projektleder Michael Magnus Nybrandt fra Kofoeds Skole.

Kan kun gennemføres med støtte

Kofoeds Have, som det er tanken, at haven skal hedde, skal drives i et fællesskab af elever, ansatte og frivillige. Men uden støtte udefra bliver haven ikke til noget.

Derfor har Kofoeds Skole ansøgt Real Danias Underværker-kampagne om støtte.

»Vi har søgt om godt 800.000 kroner. Det lader sig nok gøre at lave en lille køkkenhave i eget regi, men skal projektet gennemføres, har vi brug for støtten,« siger Michael Magnus Nybrandt.

Der var ansøgningsfrist i dag 27. marts, og nu skal et bedømmelsesudvalg se på 146 projektforslag og komme med en indstilling til RealDanias direktion om, hvem der skal modtage støtte.

undervaerker.dk kan du læse mere om Kofoeds Have og de andre 145 projektforslag.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Du kan møde Helena Hauge for tiden.

Du kan fortsat tale med præst ansigt til ansigt – på behørig afstand

Elizabeth og Ryan flyttede fra Chicago i 2016, og året efter købte de deres nuværende hjem på Brofogedvej. De er vilde med diversiteten i Nordvest.3

»Der skal gå noget helt galt, før vi flytter herfra«