Tirsdag morgen var kasserne med værnemidler klar til afgang mod Rigshospitalet.
Tirsdag morgen var kasserne med værnemidler klar til afgang mod Rigshospitalet. - Foto: Louise Baltzarsen Herreholm.

Sammenhold, når det er bedst: Louise har afleveret 5.540 værnemidler til Rigshospitalet

Louise Baltzarsen Herreholm fra Delosvej har den seneste tid opfordret naboer til at aflevere værnemidler på hjemmeadressen som skal hjælpe hospitaler, plejehjem og hjemmepleje. Nu er der afleveret 5.540 værnemidler til Rigshospitalet

»Jeg er så beæret over, hvordan Danmark står sammen.«

Sådan skriver Louise Baltzarsen Herreholm på sin Facebook-side, efter hun tirsdag morgen kunne troppe op på Rigshospitalet og aflevere 5.540 værnemidler.

Louise har den seneste uges tid opfordret til naboer og andre til at aflevere værnemidler på hjemmeadressen Delosvej. Værnemidler som skal hjælpe hospitaler, plejehjem og hjemmepleje.

Louise Baltzarsen Herreholm.

Louise Baltzarsen Herreholm. – Foto: Privatfoto

»Og jeg må sige I har alle været med til at gøre en kæmpe forskel: 167 par sikkerhedsbriller fra private hjem er blevet indsamlet og sendt videre Jeg har kontaktet en del virksomheder, som har doneret forskellige former for værnemidler; sikkerhedsbriller, engangsdragter, handsker og håndsprit. Og her til morgen har vi sammen afleveret til Rigshospitalet ikke mindre end 5.540 værnemidler.️ Rigshospitalet vil herfra sørge for det bliver fordel ud til vores samfund. Alt bliver brugt, intet bliver smidt ud,« skriver Louise, der retter en stor tak til Harald Nyborg A/S, som har doneret 4.074 sikkerhedsbriller.

»Også en stor tak til STARK Frederiksberg for en stor donation af handsker, sikkerhedsbriller og engangsdragter, til STARK Hørsholm for donation af engangsdragter og sikkerhedsbriller, og en stor tak til Bad og Fliser A/S for donation af engangsdragter.«

Louise oplyser, at indsamlingen fortsætter, derfor kommer hun igen med en opfordring til, at alle, der ligger inde med sikkerhedsbriller, handsker, engangsdragter eller lignende kommer forbi Delosvej 13 i 2300 København S.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Chaoyi Wang er urmager og ejer af Bidstrup Ure. Lige nu er der lidt for god tid, for sølv, guld og ure er en luksusvare, som man vælger fra i krisetid, vurderer Chaoyi Wang.

Urmager midt i en corona-tid: »Vi får masser af likes, men ikke så meget handel«

Dragørs borgmester Eik Dahl Bidstrup gør status på coronakrisens første 14 dage.

Borgmester: Ingen borgere er smittet i hjemmeplejen