Det er snart slut med at gå og holde sig.
Det er snart slut med at gå og holde sig. - Foto: Michael Paldan

Tissetrang? Snart åbner toiletterne i København

Med ekstra mandskab og rengøring til ‘corona-standard’ er Københavns offentlige toiletter på vej til at åbne.

Det kommer dog ikke til at ske på én og samme gang. Hygiejnen er vigtigere end hastigheden på åbningen, siger enhedschef i Københavns Kommune Jakob Hjuler Tamsmark.

Næsten alle byens offentlige toiletter har været låst af, siden regeringen d. 11 marts lukkede landet ned, men i takt med at forårssolen skinner over byen, og smittekurverne er fladet ud, begynder folk igen at mødes i parker, på pladser og på havnefronter. Derfor åbner en god sjat af toiletterne igen, og det gælder i første omgang 12 offentlige, ubemandede toiletter i udvalgte gader, parker og ved strande på steder i byen, hvor der er særligt stort behov. Og det sker selvfølgelig med ekstra rengøringskræfter. Tre gange om dagen skal toiletterne have én med toiletrens, gulvsvaber og desinfektionsmidler.

Flere toiletter åbner med tiden

I de kommende uger vil Teknik- og Miljøforvaltningen åbne flere offentlige toiletter, men det kommer ikke til at ske på en gang. Teknik- og Miljøforvaltningen skal afklare, hvordan man kan regulere adgangsforhold og plads på toiletterne, så folk kan bruge dem med afstand til toiletternes medarbejdere og andre brugere.

»Det er ekstremt vigtigt, at vi sikrer at toiletterne overholder de retningslinjer, der gælder for ”corona-standard rengøring.” Vi vil hellere lukke op lidt for langsomt – og sikre, at retningslinjerne er overholdt – end åbne for hurtigt, og så stå med toiletter, som ikke er forsvarlige for folk at bruge,« siger Jakob Hjuler Tamsmark.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Ejendommen blev solgt for 11,5 millioner kroner.

Trods coronakrise: Østerbroejendom solgt på to uger

Langebro i København er et af de steder, hvor politiet ofte står.

Politiet forsøger igen: Sæt nu farten ned selvom der er mere plads