Annette Bjergfeldt - aktuel med romanen »Højsangen fra Palermovej«
Annette Bjergfeldt - aktuel med romanen »Højsangen fra Palermovej« - Foto: PR-foto.

Sangerinde nedkommer med seksstjernet roman: »Højsangen fra Palermovej«

Sangerinden og sangskriveren Annette Bjergfeldt nedkommer med romanen »Højsangen fra Palermovej«. Den tidligere Grammy-nomineret sangerinde tager udgangspunt i tre generationer, der bor under samme tag.

»Bogen er en saga om tre generationer, der bor under samme. Med afstikkere til Operaen i Paris og Cirkus Sowalskaja i Sankt Petersborg. Magisk realisme fra det høje nord.«

Sådan beskriver sangerinden og sangskriveren Annette Bjergfeldt romanen »Højsange fra Palermovej«, der udkommer 19. maj på forlaget Modtryk.

Romanen har lige fået seks stjerner i både Femina og ugebladet Søndag.

»Der er også sket det dejlige at en international litteratur agent har skrevet kontrakt. De er ved at oversætte romanen til engelsk med henblik på at udgive den i resten af verden,« fortæller den tidligere Grammy-nomineret Annette Bjergfeldt.

Morfar køber hus på Palermovej

Romanen er bygget op omkring den generte maler, Esther. Da Esthers morfar køber huset på Palermovej i 1921, ønsker han sig et hjem fyldt med opera, bohemer og en kærlighed så berusende som beskrevet i Kong Salomons Højsang. Men hans udkårne, russiske Varinka, vil langt hellere spille på greyhounds ude på Tårnbybanen.

Den utæmmelige lidenskab og drømmen om et kunstnerliv bliver ved med at spøge i slægten. Især Esther og hendes tvillingesøster, divaen Olga, slås med deres skyhøje forventninger til tilværelsen.

»Højsangen fra Palermovej« er en frodig og vildtvoksende roman om jagten på århundredets kærlighed. Og om at miste stort og give det hele en chance til.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Emma Cordius fandt efter længere tids overvejelser modet til at sende sine digte ud for at leve et offentligt liv.

Corona-pandemien gav ordblind digter modet til at træde frem

Tre østerbroere - blandt andet Ole Kassow som siden stiftede Cykling Uden Alder - kom i 2014 med denne idé til en cykelgade i Nordre Frihavnsgade, som har inspireret til kommunens arbejde med Nordre Frihavnsgade.

Fornyelse af gade forsinkes: Politi vil ikke godkende Nordre Frihavnsgade som cykelgade