Charlotte og Kim Gravenhorst kunne i lørdags fejre deres 30 år i Restaurant Beghuset i Dragør.
Charlotte og Kim Gravenhorst kunne i lørdags fejre deres 30 år i Restaurant Beghuset i Dragør. - Foto: Michael Paldan (arkivfoto)

Stille jubilæum på Beghuset

I lørdags 2. maj var det 30 år siden, at Charlotte og Kim Gravenhorst overtog Restaurant Beghuset i Dragør. Det skulle have været fejret med restaurantens gæster, men så kom coronakrisen i vejen, fortæller parret i en video i deres seneste nyhedsbrev.

»Vi kommer til at fejre det, lige så snart vi får lov at åbne igen. Og da den 2. maj 1990 var en onsdag, så kommer vi til at gøre alle onsdage resten af året til en kæmpe festdag her på Beghuset – I kan godt glæde jer,« lover parret i videoen.

Det unge kokkepar Charlotte Werner og Kim Gravenhorst kom fra Skovshoved Hotel med Erwin Lauterbach i spidsen, da de i 1990 blev overtalt til at bestyre Restaurant Beghuset i Strandgade i Dragør. Siden blev parret også gift.

I starten blev de anbefalet at holde maden helt nede på jorden. »Glem det der med østers og foie gras, her er det hakkebøf, man spiser,« fik parret besked på dengang.

Men det gik slet ikke så ringe med det franske menukort, og i de seneste år har restauranten haft succes med at invitere kendte navne til at optræde ved intimkoncerter i restaurantens sal, hvor der også serveres en god tallerken tapas. Koncerterne er justeret om til nye datoer og kan findes på beghuset.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Køen fra Nordvests nye donutshop ‘My Donut Copenhagen’ strækker sig rundt om hjørnet fra butikken på Frederikssundsvej 43 og ned ad Lærkevej, og det har den nærmest gjort siden åbningen 22. april.3

En god idé: To venner skiftede isbutik ud med donutshop, og nu trækker de lange køer

Naboer til det kommende diabetescenter har vist deres modstand mod byggeplanerne på dette banner, som de har hængt op på muren ind til den grund, man ønsker at opføre centret på.

Mere trafik i Guldbergsgade er vanvid