Skal der måske være et markedstorv på sydsiden af den nye bygning HUB1 på Kay Fiskers Plads?
Skal der måske være et markedstorv på sydsiden af den nye bygning HUB1 på Kay Fiskers Plads? - Foto: Rendering: Vilhelm Lauritzen Architects

Kom med ideer: Hvad skal Ørestad Citys byrum bruges til?

»Hvad skal der ske i Ørestad Citys byrum?«

Det spørgsmål kaster KLP Ejendomme op i luften til beboere og brugere i Ørestad City, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Baggrunden er, at KLP bygger kontorejendommen HUB1 på Kay Fiskers Plads, der skal åbne i foråret 2021. Byggeriet får plads til aktiviteter, restaurations- og butiksliv i stueetagen.

»Vi bygger på den mest centrale placeringer i Ørestad City, og det ansvar tager vi på os. Men faktisk handler vores undersøgelse ikke kun om Kay Fiskers Plads, men om alle byrum i Ørestad City, for tingene og området skal jo hænge sammen, og derfor skal vi også belyse mulighederne bredt og i fællesskab,« siger Søren Risager-Hansen, adm. dir. i KLP Ejendomme

Både beboere, pendlere der arbejder eller går i skole i bydelen og folk, der bare er på besøg kan komme med deres input i undersøgelsen.

Det er ikke alle forslag, der kan realiseres, men de kan danne grundlaget for en kvalificeret dialog mellem KLP, København Kommune, By & Havn, Metroselskabet, Ørestad City Grundejerforening og øvrige aktører.

Deltag i undersøgelsen på www.hubnordic.dk/din-by frem til 17. maj.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
De nye lindetræer blev løftet på plads med kran.

Bispebjerg Hospital: Nye lindetræer skal bibeholde det historiske udtryk

Turbinehallerne i Adelgade får måske nyt liv. FOTO: Christian M. Olsen

Planer om nyt liv til gammel elværksbygning