Den Blå Planet må kigge lang efter gæsterne i denne tid.
Den Blå Planet må kigge lang efter gæsterne i denne tid. - Foto: Anders Bentzon (arkiv)

Donationer skyller ind over Den Blå Planet

Efter Den Blå Planets nødråb til danskerne om at støtte med bidrag for at redde dyr og planeten fra konkurs er det skyllet ind med donationer.

På tre dage har planeten modtaget 1,7 mililioner kroner fordelt på 8.000 bidrag.

De fleste bidrag kommer fra børn, der enten har givet deres lommepenge eller tømt sparegrisen for at støtte deres favoritdyr.

»Det er overvældende, og vi er dybt taknemmelige for støtten,« siger direktør hos Den Blå Planet, Jon Diderichsen.

Den Blå Planet løber tør for penge til september. Derfor var det en ydmyg direktør, der bad danskerne om at støtte planeten med et bidrag.

I et videoklip forklarede direktøren, at situationen er katastrofal for Den Blå Planet.

Indsamlingen startede fredag, efter det stod klart, at regeringen ikke tillader planeten at genåbne før tidligst til juni.

Jon Diderichsen forklarer, at ti procent af planetens udgifter er dækket af staten. Derfor er der hårdt brug for støtte til de omkostninger, der er forbundet med pasning og pleje af dyr. Og han understreger, at alle beløb går ubeskåret til dyrene i form af foder og medicin.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Kamma Olesen Staal har tidligere været i Parken som tilskuer.

Børn i skole på nationalstadion: Grammatik og ligninger i Parken

Danske Hospitalsklovne plejede at besøge indlagte børn på Rigshospitalet - nu besøger de dem i stedet digitalt.

Hospitalsklovne rykker ind digitalt: »Det betyder vildt meget«