Christianshavns Skole
Christianshavns Skole - Foto: Nohrcon

Amagerskoler med i kapløbet om at blive årets skolebyggeri

Christianshavns Skole og Peder Lykke Skole er blandt de fire nominerede skoler, der kæmper om titlen ‘Årets Skolebyggeri’.

For ottende år i træk skal Å‘rets Skolebyggeri’ kåres, og i 2020 skal Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forsøge at distancere hele fire, flotte folkeskoler – nye, såvel som renoverede. De nominerede er: Christianshavns Skole og Peder Lykke Skolen på Amager, Skolen i Bymidten i Helsingør, Lindbjergskolen i Herning, og altså Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Afstemningen er i gang – og der kan stemmes på finalisterne indtil den 8. juni.

Nohrcon har de seneste otte år sat fokus på nye, flotte og funktionelle skolebyggerier og læringsrum med kåringen af ‘Årets Skolebyggeri’. Prisen skal være med at fremhæve de gode eksempler for at inspirere andre skolebyggere, der dermed kan lære af andres erfaringer og bygge bedre og mere fremtidssikret – og det er tydeligt, at årets kandidater har hørt godt efter i timen.

De nominerede projekter vidner nemlig om den høje standard, dansk skolebyggeri efterhånden har opnået, og de tendenser der for alvor er trådt igennem med et øget samspil imellem funktionalitet og æstetik – f.eks. ved afskaffelsen af klasselokalet til fordel for flerfunktionelle og aktivitetsbaserede læringsmiljøer, mere bevægelse og synergi imellem indbydende inde- og udearealer, integration med lokalsamfundet, bedre lyd- og lysforhold, samt brugerinvolvering og bæredygtighed som bærende byggesten. Skolerne har simpelthen fået det bedste udgangspunkt for at gøre læringen legende let.

Christianshavns Skole

Christianshavns Skoles matrikler har gennem tiden huset pestkirkegård, krudtfabrik, Røde Kors-hospital, benzintank, sindssygehospital, tobaksfabrik mm. Den ældste bygning er fra 1758. Nu har skolen været igennem en stor modernisering og er blevet ombygget, renoveret og udvidet.

Annekset, hvor gymnastiksalen ligger, har fået en ny overbygning. Bygningen rummer 0-1. klasse, fritidshjem og forskellige værksteder og aktivitetsrum til leg, motorik og fordybelse. Her er en lokal, overskuelig legeplads, som er nem at komme til, og der er styr på garderober og skidt.

Hovedskolen, som huser mellemskolen, er blevet renoveret og ombygget. Her er basislokaler for mellemtrin, kontor og administration, tandpleje og faglokaler. Hovedskolen ligger i midten af det hele, og der er fokus på variation af læringsrum både inde og ude. Brede gange med plads til ophold og gruppearbejder understøtter elevernes arbejde.

Der er også kommet en helt ny bygning, ScienceLAB. Det er et mini-campus, som samler udskolingens naturvidenskabelige faglokaler. Eleverne har ikke egen base, men rykker sig alt efter undervisning. Her er plads til, at eleverne man mødes på tværs af klasser i fællesområder og lockerzoner. Bygningens hjerte er et stort auditorium. Udearealet for de store elever rummer mange forskellige muligheder, der trækker eleverne udenfor i pauserne og i fritiden. Der er f.eks. en udendørs lounge, parkour, trampoliner, boksning, hængekøje mm.

Filialen er den oprindelig skolebygning fra 1865. Bygningen er blevet renoveret og bruges til udskolingens undervisning i de humanistiske fag – som supplement til de naturlidenskabelige faciliteter i ScienceLAB.

Endelig er der Philip de Langes Villa, som er en fredet bygning fra 1758. Bygningen er blevet renoveret og rummer lærerfaciliteter, uformelle mødesteder, IT-vejledning og mediatek for udskolingen.

Opdelingen i flere bygninger og matrikler har givet en unik mulighed for at indrette aldersdifferentierede læringsmiljøer, der understøtter elevernes motivation og selvstændighed.

FAKTA: Projekt færdiggjort: September 2019. Type: Nybyggeri og ombygning. Areal: Cirka 12.000 kvm. heraf ca. 2.700 kvm. nybyggeri. Anlægssum: 170 mio. kr., heraf 10 mio. kr. til landskab

DET SIGER DOMMERNE: »Christianshavns skole har gennemgået en overbevisende transformation, hvor der både er vist en stor forståelse for kontekstens historie samt indlevelse, ønske og evne til at skabe en skole tilpasset elevernes alder og fagenes potentialer. Der er både arbejdet en sammenbindende helhed gennem de forskellige uderum samt forskellige detaljeringsniveauer i de varierede indemiljøer. Særligt overbevisende er styrkelsen af faglokalerne, der virker som en stærk bevægelse mod en ny skolekultur.

»Christianshavns Skole er med dens placering ikke bare en skole – det er et centralt image i bybilledet, og det forpligter. Med bevarelse af gamle bevaringsværdige bygninger og ny facader i dele af Christianshavns skole da udtrykker byggeriet på samme tid gammel historie og ny-sprudlende indre liv.«

Peder Lykke Skolen.

Peder Lykke Skolen. – Foto: Nohrcon

Peder Lykke Skolen

Peder Lykke Skolen blev opført i 1974. Skolen har gennemgået en komplet renovering og er blevet udvidet fra 3 til 4 spor. Der er kommet en helt ny science-bygning med faglokaler for de naturvidenskabelige fag, nye udeundervisningsområder, orangeri og madkundskabslokale.

Den udvendige facade på den eksisterende bygning er blevet åbnet op med store vinduer. Det giver både eleverne mulighed for at kigge ud, bringer dagslys ind i bygningen og åbner skolen op for forbipasserende, der kan kigge ind.

Bygningen rummer faglokaler og fritidshjem. Mod vejen er bygningen i to etager, og balkonerne i både faglokaler og fritidshjem havde før meget lidt dagslys. Efter renoveringen kan balkonerne bruges til at opholde sig på. I faglokalerne er der etableret studiepladser på balkonerne, og i fritidshjemmet bliver balkonerne brugt til sy-værksted, bygge med legoklodser og meget andet.

Den brede forbindelsesgang er blevet omdannet til et aktivt område for skolens elever. Her er garderobe, opholds- og siddeområder med bænke og nicher, opbevaring og små, uformelle arbejdspladser integreret i de nye funktionsvægge mod faglokalerne.

Oprindeligt var skolen opført med en åben planløsning uden døre mellem klasselokaler og fællesarealer. Støj var dog en udfordring, så nu er der kommet lydsluser i dørhullerne.

De tre fællesområder for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling fungerer som indendørs torve. Områderne indeholder en række store møbler som f.eks. samlingstrapper, fordybningsnicher og små studiehuse, hvor eleverne kan arbejde alene eller i små grupper.

Efter skoletid er lokalsamfundet velkommen på skolen, f.eks. til at bruge faglokalerne, madskolen, gymnastiksalene mm.

Skolens udearealer er også blevet renoveret, udvidet og opgraderet. De er opdelt i mindre områder for indskoling, mellemtrin og udskoling.

FAKTA: Projekt afsluttet: 2019. Type: Nybyggeri og ombygning. Areal: 12.000 kvm. ombygning og 2.000 kvm. nybyggeri. Anlægssum: 180 mio. kr.

DET SIGER DOMMERNE: »Lokalerne fremstår smukke og lyse, og det er i det hele taget en meget indbydende form for indretning, hvor man har tilladt sig at introducere mange flere materialetyper. Det er sket meget velafbalanceret, og skolens små rum; læsekroge m.v. synes at være velintegreret i det oprindelige byggeri.«

»Udearealerne er renoveret med respekt for det oprindelige design og der er bl.a. bibeholdt et fokus på sanselighed og en organisatorisk aldersmæssig opdeling af uderummene. Skolen er velintegreret i lokalsamfundet, som også benytter sig af faglokaler og gymnastiksale.«

»Der er kommet vinduer ud mod Peder Lykkes vej, hvilket åbner skolen mere op mod samfundet, hvilket er godt tænkt. Før var skolen meget lukket om sig selv … skolen inviterer andre brugere/borgere ind i skolegården og i faglokalerne, hvilket også vinduerne ud mod samfundet signalerer. Alt i alt lyse og venlige lokaler med fine akustikpaneler og mange handlemuligheder. Dejlig åben atriumgård med flere forskellige legeområder.«

»En sympatisk renovering af en klassisk skole fra 70’erne. Grebene forsøger på sin vis både at retænke skolens robuste struktur og samtidig tage denne struktur med på rejsen til en ny skole. Det stille projekt med de robuste materialer klæder skolens eksisterende rammer.«

Link til afstemning: Stem på årets skolebyggeri

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Beboerne har hængt et stort skilt op for at markere deres utilfredshed med et nyt stort center i De Gamles By.

De Gamles By skal forvandles: Beboere forstår ikke placering af nyt center for diabetes

Irma har åbnet 69 døre for at gøre plads til små producenter. Blandt andet Badboy fra Vestebro.

Irma åbner dørene for en Badboy fra Vesterbro