Michael Elmgreen og Ingar Dragset står bag værket ved Vestamager Svømmehal. De har arbejdet sammen siden 1995. Elmgreen & Dragset startede deres samarbejde som performancekunstnere i København men har de sidste 15 år, med studie i Berlin, haft en alsidig produktion, der indbefatter skulptur, installation, video, fotografi, performance og scenografi.
Michael Elmgreen og Ingar Dragset står bag værket ved Vestamager Svømmehal. De har arbejdet sammen siden 1995. Elmgreen & Dragset startede deres samarbejde som performancekunstnere i København men har de sidste 15 år, med studie i Berlin, haft en alsidig produktion, der indbefatter skulptur, installation, video, fotografi, performance og scenografi. - Foto: Tårnby Kommune.

Kunstværk i verdensklasse: Livredderen holder øje med gæsterne

Tårnbys nye svømmehal får et vartegn ud over det sædvanlige. Den internationalt anerkendte kunstnerduo Elmgreen & Dragset har nemlig skabt et værk, der forholder sig specifikt til omgivelserne.

Allerede før gæsterne til den nye Vestamager Svømmehal når inden døre, har en livredder dem i kikkerten. For om mindre end et år vil en hvid aluminiumsskulptur af en slank og veltrimmet ung mand, der sidder hævet over terrænet og holder en kikkert for øjnene, byde de besøgende velkommen uden for svømmehallens indgangsparti. Vestamager Svømmehal indvies til efteråret, så vi må vente lidt på livredderen.

»Skulpturen har blikfang, den er et potentielt pejlemærke, der tilfører stedet en særlig karakter og egen identitet. Jeg synes, den er både moderne og klassisk på samme tid og den passer virkelig godt til bygningen. Dermed kommer Tårnby Kommunes borgere til at møde et kunstværk i absolut verdensklasse, udført af en af vores samtids mest anerkendte kunstnerduoer allerede ved indgangen, og det er jeg rigtigt godt tilfreds med,« udtaler borgmester Allan S. Andersen (S).

Formand for kunststyregruppen og formand for Kultur- og Fritidsudvalget, er ikke mindre begejstret:

»Kunstnernes bemærkelsesværdige udtryk gør, at de er genkendelige, hvilket jeg ser som en fordel for både kendere og lægmænd. Og fordi Elmgreen & Dragset i forvejen har et publikum, kan vi jo ligefrem risikere, at skulpturen bliver et udflugtsmål i sig selv. Det synes jeg, at den nye svømmehal – men også Tårnby Kommune i det hele tager – er godt tjent med,« udtaler han.

Livredderen er et spændende værk af internationalt format, som kan blive et vigtigt vartegn for lokalområdet. ‘Livredderen’ er både enkel at forstå på sin plads foran svømmehallen, og samtidig rummer den mere komplekse spørgsmål bl.a. om forholdet mellem dét at blive kigget på, observeret eller endda overvåget: hvor går grænsen mellem, at nogen passer på os og at nogen overvåger os.

Maria Kjær ThemsenRepræsentant for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst
SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
John Travolta og Olivia Newton-John i Grease fra 1978 hvor der danses og synges

Drive-in: Oplev John Travolta både som dansekonge og som gangster

Fra næste sæson er der endnu bedre muligheder for at tage en uddannelse, mens man spiller basketball på topniveau.

Nyt samarbejde skal sikre fremtidens basket