Her hos Leben CPH ligger postkort fremme på disken, som kunder kan købe og dermed støtte Amagerbanen.
Her hos Leben CPH ligger postkort fremme på disken, som kunder kan købe og dermed støtte Amagerbanen. - Foto: Rasmus Steenberger.

Butikker stiller disk og ruder til rådighed for at støtte Amagerbanen

Kampen for at få fredet Amagerbanens gamle terræn ved Uplandsgade har sat en ny bevægelse i gang. Nu er flere Amager-butikker begyndt at sælge postkort med Amagerbanens motiv.

De seneste uger er der kommet overvældende stor opbakning til Amagerbanen fra flere Amager-butikker. De hjælper med at sælge postkort med det smukke motiv fra kunstneren HuskMitNavn. Indtægterne går ubeskåret til arbejdet med at bevare Amagerbanen.

Postkort kan købes i flere Amager-butikker.

Postkort kan købes i flere Amager-butikker. – Foto: Rasmus Steenberger.

Indtil videre kan man købe hos Wacher Vintage, Robert K/Roxy Retro, Stella Alice, Wefood, Leben CPH, Computerambulancen og Det var Zittans.

Derudover har Kjerulff Rammer på Oliebladsgade købt et større parti, som de forærer til kunderne i forbindelse med hver handel.

Søs fra Computerambulancen fortæller:

»Vi besøgte Amagerbanen for to år siden og havde en vidunderlig dag , takket være Amagerbanens Venner, som holdt gratis åbent hus. Vi kørte på skinnecykler, dræsine og i lille togvogn og børnene var ellevilde. Børnene oplevede lidt Olsen-banden vibe og historiens vingesus og vi forelskede os hovedkuls i denne lille grøn kulturoase så tæt på Christianshavn, hvor vi bor. Derfor vil vi gøre alt hvad vi kan for at bevare Amagerbanen, så andre kan få mulighed for at opleve det samme,« forklarer Søs fra Computerambulancen.

Det var Zittans støtter Amagerbanen.

Det var Zittans støtter Amagerbanen. – Foto: Rasmus Steenberger.

»Det er skønt at mærke, at den store opbakning til Amagerbanen nu manifesterer sig så konkret, at butikkerne i den her svære tid stiller deres disk og ruder til rådighed,« siger Rasmus Steenberger fra Amagerbanens Venner.

Wacher Vintage støtter Amagerbanen.

Wacher Vintage støtter Amagerbanen. – Foto: Rasmus Steenberger.

Computerambulancen støtter Amagerbanen.

Computerambulancen støtter Amagerbanen. – Foto: Rasmus Steenberger.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Designmuseum Danmark er sendt til tælling, skriver Berlingske onsdag.

»Sidste udvej«: Designmuseum Danmark står til at lukke

Pølsevognen, som åbnede lige inden coronakrisen, er åbnet igen efter at være lukket siden marts. Men toilettet på Trianglen er fortsat lukket.

Toilettet på Trianglen er fortsat lukket