Dirch Jansen Schmidt på Saltholm.
Dirch Jansen Schmidt på Saltholm. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Saltholm: Polemik om skræmmeskiltning er næsten for komisk

Saltholmsejerlauget forstår ikke polemikken om skiltningen med forbud mod at besøge øen, der fik Friluftsrådet til at klage til Tårnby Kommune. »Vi kunne jo ikke leve op til corona-restriktionerne,« lyder svaret fra ejerlaugets formand Dirch Jansen Schmidt.

»Vi lukkede øen, da lovgivningen sagde der skulle være håndsprit og håndvask til rådighed, hvor der er offentlig adgang. Det kunne vi ikke honorere. Samtidig skulle vi sikre, at der ikke var over ti personer forsamlet. Det kunne vi heller ikke garantere, da mange tager til Saltholm i påskedagene. Derfor satte vi skiltet med forbud om at besøge øen op.«

Dich Jansen Schmidt, formand for Saltholmsejerlauget, er noget forundret over den polemik som Friluftsrådet har skabt ved at skrive en klage til Tårnby Kommune om at få fjernet forbudsskiltet. Det er nemlig ulovligt at forbyde adgang til øen, mener Friluftsrådet.

Dirch Jansen Schmidt siger til Amager Bladet, at Friluftsrådet bare kunne have ringet for en forklaring.

»Men det gjorde de ikke. På samme tidspunkt var Saltholm meget tør. Det var påske, og der ville komme mange mennesker. Derfor var det rettidig omhu at lukke for offentligheden,« fortæller Dirch Jansen Schmidt.

Han mener også, at sagen har fået et noget komisk afslutning, idet ejerlaauget har modtaget en skrivelse fra Tårnby Kommune om at fjerne skiltet.

»Vi har fået et varsel om påbud pr. 14. maj, og vi kunne allerede 12. maj læse i flere aviser, at der var udstedt et påbud. Men skiltene blev nedtaget ti dage forinden, så Tårnby Kommune kunne bare have ringet og sparet et skriv på 12 sider og en masse arbejdstimer.«

Læs også: Saltholm lukket på grund af corona, men det er ulovligt

I kommunens skrivelse står der, at Friluftsrådet har klaget over lukningen af Saltholm på baggrund af corona, og som derfor er en forhindring af offentlighedens færden i naturen. Og kommunen fastslår, at lukningen er i strid med fredningens og Naturbeskyttelseslovens bestemmelser og intentioner om fri adgang.

»Men myndighedernes anbefalinger for at undgå smittespredning gælder også for Saltholm. Og vi har altså ingen håndvaske på øen,« konstaterer Dirch Jansen Schmidt med ironisk stemmeføring.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Den snarlige genåbning af Platanvej bliver fortsat diskuteret.

Frederiksberg bliver oversvømmet med biler: Hav mod til at gøre noget for klimaet

De første veteranbiler har allerede været forbi Vestamager Centrets parkeringsplads.

Er du til veteranbiler, så skal du en tur til Vestamager Centret