Alma Agger efter fredagens delfinale, hvor hun blev stemt videre til lørdagens finaleshow.
Alma Agger efter fredagens delfinale, hvor hun blev stemt videre til lørdagens finaleshow. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Alma er finaleklar: Milano og Smukfest er ude, men der er en anden god præmie

Sangfuglen fra Christianshavn, Alma Agger, er klar til lørdagens finalebrag i X Factor. På grund af coronakrisen er der stillet en ny førstepræmie i udsigt.

Den 20-årige Christianshavnerpige, Alma Agger, er bookmakernes helt store favorit til at vinde X Factor. Men Alma tager ikke glæderne på forskud: »Når jeg kigger på Danske Spil bliver jeg vildt glad, men bookmakerne kan aldrig definere udfaldet. Jeg er selv meget nervøs. Der kan jo ske ting og sager som ingen kan forudsige, og måske har en af de andre deltagere et trick i ærmet, der kan spolere mine chancer,« sagde Alma forud for fredagens delfinale.

På grund af coronakrisen må vinderen af årets X Factor blive hjemme i Danmark. Vinderen var ellers stillet en rejse til Milano i udsigt samt optræden på Smukfest, der er blevet aflyst.

»Men der er stadig en kontrakt med Sony at kæmpe om. Og det er altså en fed mulighed og vil være en kæmpe oplevelse. Samtidig får vinderen remedier til et hjemmestudie. Det er da også værd at gå efter,« siger Alma til Amager Bladet.

Ved lørdagens finaleshow skal Alma og hendes konkurrenter igen optræde uden publikum, og det er lidt specielt, indrømmer hun:

»Det giver jo lidt ekstra, når publikum kan gejle showet op, og at man har andre at kigge på end dommerne. Nu er det mest et tv-show, men jeg forsøger at tænke på de mange danskere, der kigger med bag skærmen.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Tårnbys borgmester Allan S. Andersen frygter, at han ikke har set det værste endnu.

Borgmester: »Det er en dybt tragisk situation«

Alma Agger vinder X Factor 2020.

Alma efter X Factor-sejren: »Måske bliver det musikken, måske ikke«