Viggo Madsen sidder på jorden og vener på ambulancen efter en hvid BMW har været centimeter fra at slå ham ihjel.
Viggo Madsen sidder på jorden og vener på ambulancen efter en hvid BMW har været centimeter fra at slå ham ihjel. - Foto: Elizabethann Madsen

»En engel holdt hånden over mig«

Enten var det en engel eller ekstremt held der gjorde at 89-årige Viggo Madsen overlevede et trafikuheld tirsdag 18 februar 2020.

»Pludselig ud af det blå brager en hvid BMW direkte imod mig. Det eneste jeg husker, det er, at jeg tænker; ’jeg skal huske nummerpladen’,« fortæller 89-årige Viggo Madsen og griner, da Frederiksberg Bladet taler med ham.

I tirsdags 18 februar klokken 14 er Viggo Madsen og hans kone, Elizabethann Madsen på vej hjem fra banken. Elizabethann Madsen smutter i Fakta, mens Viggo beslutter sig for at sidde udenfor og vente på hende ved budstoppestedet ved starten af H. C. Ørstedsvej.

Vidner fortæller, at bilen kom kørende fra Gammel Kongevej og drejede om hjørnet ad H. C. Ørstedsvej, i høj fart hvorefter chaufføren mister herredømmet over bilen, og med bagenden mod Viggo Madsen rammer den mirakuløst en stolpe der holder stoppestedet sammen.

»Hvis det ikke havde været for den stolpe, havde jeg været død i dag,« siger Viggo Madsen i en alvorlig min, der fortæller at han ingen alvorlige mén har, på trods af at han blev kastet hårdt ned på jorden sammen med en masse glasskår, da bilen ramte stoppestedet.

»Ja selv den skraldespand der stod ved siden af, den var ødeladt og lå flere meter væk, og plexiglasset var slået i stumper og stykker, og det lå jeg så ovenpå,« fortæller Viggo Madsen, der fylder 90 år til juni.

Folk omkring stoppestedet var hurtige til at hjælpe Viggo, og en forbipasserende, råbte hurtigt til Viggo, da han forsøgte at rejse sig op, og han skulle blive liggende. Han kone blev hurtigt identificeret inde i Fakta og hentet ud.

Viggo Madsen kom på hospitalet, hvor han fik gaze på arme, knæ og fingre. Hans ene ribben er desuden trykket, hvilket betyder, at han ikke kan grine eller synge i nogle uger. Medicin: Panodil.

Hvordan har du det nu?

»Det er en mærkelig oplevelse pludselig at se en kæmpestor bil komme hen imod mig i alt for hurtigt. Jeg nåede ikke at orientere mig, så selvfølgelig er jeg påvirket af at have været så tæt på døden.

Jeg fylder jo 90 til juni, så jeg føler virkelig, at jeg er heldig, at jeg ikke kom til skade. Jeg er i forvejen lidt dårligt gående, så hvis den havde ramt mig, ja så havde jeg været død. Måske holdt en engel hånden over mig,« fortæller Viggo Madsen der selv kontaktede Frederiksberg Bladet, da han synes at hans historie var en lille solstråle historie. Vi er dog, herinde på redaktionen, enige om, at Viggos Madens historie er mere end bar en lille solstråle historie. Det er et mirakel.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
En mand er afgået ved døden i forbindelse med en brand i Thorsgade på Ydre Nørrebro.

44-årig mand afgået ved døden efter lejlighedsbrand

Lars Hammer Pedersen af en af de mange borgerne der har kontaktet Vanløse Bladet fordi han mener, at fodgængerovergangen Krogebjerg og Jyllingevej er farlig. Teknik- og Miljøborgmeste Ninna Hedager Olsen (EL) vil se på sagen.

»Det er et spørgsmål om tid før nogen dør«