I denne uges klumme fortæller Michael Engelbrecht om sine unge dage med et lille madbudget, men stort ølbudget.
I denne uges klumme fortæller Michael Engelbrecht om sine unge dage med et lille madbudget, men stort ølbudget. - Foto: Martin Sørensen

Klumme: Rolling Stones og røget laks

Frederiksberg Stadsarkiv efterlyser ungdomserindringer til årets Golden Days Festival med titlen ’Forever Young’. Her er Michael Engelbrechts bidrag.

»Hvilke fritidsaktiviteter havde I?

Hvor gik I i byen?

Hvor hang I ud?

Gjorde I oprør – og hvordan?

Hvilke koncerter tog I til?

Kom gerne med jeres små og store historier, så vi kan blive inspireret til en masse gode aktiviteter. Vi er ved at forberede og planlægge vores aktiviteter til årets Golden Days festival i september under navnet ’Forever Young’.«

Sådan lyder opfordringen fra Frederiksberg Stadsarkiv, som jeg her bringer videre sammen med mit eget bidrag.

Jeg må anmode læsere under 30 om at trække vejret dybt, for det er meget svært for jer unge at forstå de glade dage i 1960’erne og 1970’erne. Ingen generation i danmarkshistorien har haft større mulighed for at realisere sig selv end de store efterkrigsårgange.

Forbrugerfesten begyndte i 1960’erne efter smalhals og rationering langt op i 1950’erne – og få år efter fulgte den seksuelle frigørelse og hippietiden.

Vores generation havde det store held at være født efter penicillin og før AIDS. Tiden var løssluppen og pigerne venligtsindede – i skarp modsætning til både tidligere tiders – OG dagens – moral, der forlanger troskab i al evighed – hvilket dog ikke altid er særlig lang tid, når man ser på skilsmissestatistikken. Det hedder seriel monogami.

Det var så baggrundsbilledet for min ungdom på Frederiksberg. Jeg blev født på Martinsvej, men boede i min barndom forskellige steder på Sjælland. I 1969 flyttede jeg til Frederiksberg og blev ”politisk aktiv”. De aktive i Konservativ Ungdom kunne dengang ikke smykke sig med denne titel, som var forbeholdt venstrefløjen.

Men som man siger: Hvis man ikke er rød som ung, har man intet hjerte, og hvis man ikke er blå som gammel, har man ingen hjerne.

Det var lykkedes mig at blive smidt ud af Roskilde Katedralskole. Jeg var begavet nok, skrev de, men min krop var ikke nok til stede. Derfor begyndte jeg året efter på Akademisk Studenterkursus. Det var et muntert liv (der var 17 piger og fire drenge i klassen).

Det foregik om aftenen i Titangade i en tid, hvor man stadig havde en pæn portion paratviden – kaldet klassisk dannelse. Efter terpen af franske verber, sinuskurver og borgerkrigen var der muntert lag på de lokale værtshuse, Tagensborg, og Ægir, før turen gik til Frederiksberg og måske en godnat-øl hos Jytte på Stamværtshuset på HCØ.

Det siger sig selv, at det muntre liv kostede en del penge, og noget blev dækket ind af studielån. Jeg lånte 78.000 kroner og havde, da sidste afdrag faldt før min 50 års fødselsdag, betalt 450.000 tilbage. Suk.

Der måtte også arbejde til, og i en periode var jeg ansat hos Larsen & Nielsen i Glostrup, hvor vi lavede elementer til byggeriet ’Stjernen’ på Nordre Fasanvej – og kære læser, De har min personlige garanti for, at der ikke blev brugt en bukket femøre mere på det byggeri end højest nødvendigt.

Det var et hårdt liv med afgang til Glostrup kl. 5.30 – hjem kl. 15 og i skole kl. 17-22.30. Til tider havde jeg ikke arbejde, og så var der krise. Jeg kendte dog John fra Codan Fisk på Gl. Kongevej fra landet og havde en aftale lørdag kl. 14.01: Så fik han en 50’er, og jeg fik fyldt posen med røget laks og andre gode ting.

Jeg husker, hvordan jeg i ugevis kun havde kartofter, æg og halve sider laks i mit store køleskab. Så jeg lavede æggekage med laks, biksemad med laks, laks og spejlæg og rugbrød med laks. Jeg spiser i dag nødigt laks, bvaddr.

Men der var sjovt nok næsten altid penge til at more sig for. Så jeg har blandt andet hørt Rolling Stones og Creedence Clearwater Revival i Forum og Jethro Tull i K.B. Hallen.

Da min fætter fik udlængsel, var hans kone Lis også så flink, at hun i – al ærbarhed, forstås – tog mig med på Revolution på Åboulevarden.

Et fedt diskotek med masser af rock og øl med gashåndtag. En aften skulle der være releasekoncert med det danske band Ache – og tænk sig som opvarmning kom selveste Deep Purple. Den dag var der ’Smoke on the Water’ på Skt. Jørgens Sø. Tak for det, Lis.

Men ellers var det almindeligt at spare ved at drikke høker-vin på en bænk på Frederiksberg Allé, hvor vi kiggede lidt hånligt på restaurationsgæsterne, der sad 10 meter væk og drak dårligere vin til hele 110 kr. for en flaske. Næh, hvor dum har man lov at være.

Siden har tingene jo ændret sig i en mere gunstig retning. I dag er det os, der sidder i de magelige stole og betragter de unge på bænkene, mens vi er lidt misundelige.

Tænk på alle de oplevelser – gode og dårligere – som den nye generation har til gode, og som vi aldrig kan komme tilbage til. Evigt ejes kun det tabte, som Henrik Ibsen skrev i skuespillet ”Brand” i 1866.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Oplev Ane Cortzen og Jesper Elg til Salon27.

Salon27: Tag til samtalesalon om kunst

Filmoptagelser foran Krudttønden i fjor.

Mød instruktør bag film om terrorangrebet i København