Sine Heltberg (S).
Sine Heltberg (S). - Foto: Martin Sørensen

DEBAT: Vi har råd til at bidrage til et Danmark i balance

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Sine Heltberg (S), Medlem af Kommunalbestyrelsen

Jørgen Agergaard beskylder mig i Frederiksberg Bladet for at optræde illoyalt over for Frederiksbergs borgmester, fordi jeg har en anden holdning end ham til regeringens forslag til en udligningsreform.

Det synes jeg er meget underligt. Det er faktisk meningen med at leve i et demokrati, at vi kan have forskellige holdninger.

Det er en kendsgerning, at uden en omfattende udligning kunne vi slet ikke have et kommunalt selvstyre.

For der er meget store forskelle på, hvor mange penge folk tjener på fx Lolland sammenlignet med Frederiksberg. Og borgere i Nakskov har lige så meget brug for en velfungerende folkeskole til deres børn og en ordentlig pleje og omsorg til de ældre, som vi har på Frederiksberg.

Udsatte børn i Guldborgsund skal da have en lige så god hjælp, som de udsatte børn på Frederiksberg – for det er jo ikke børnene, der har bestemt, hvor deres forældre har bosat sig.

Der er en grænse for, hvor store forskelle der bør være i skatteprocent og serviceniveau mellem kommunerne i et velfærdssamfund som det danske. Vores land skal hænge sammen. Og vi er rige nok på Frederiksberg til, at vi kan bidrage til, at borgere andre steder også kan have en ordentlig folkeskole og ældreomsorg. Præcis som vi allerede gør i dag. Mit håb er, at der bliver landet en bred aftale om udligning og jeg glæder mig over, at Venstre – modsat de konsekvative – har valgt at gå konstruktivt ind i forhandlingerne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Garage Park nordvest flytter.

Garagepark holder flyttefest

Helgoland - et år hvor det virkelig var vinter.

Dør på klem til Helgoland: Måske får klubløse vinterbadere adgang