2.viceborgmester Michael Vindfeldt.
2.viceborgmester Michael Vindfeldt. - Foto: Arkivfoto: Martin Sørensen

DEBAT: Corona: Pas godt på hinanden

Indlægget er skribentens egen holdning

Michael Vindfeldt (S)

2. viceborgmester

Har du også en bedstefar eller bedstemor? Eller et familie medlem, som har svækker immunforsvar?

Det er vi mange, der har. De mennesker skal vi passe på. Vi er også på Frederiksberg forpligtet til at stå sammen, tage ansvar og bakke op om tiltagene mod udbredelsen af coronavirus.

For coronavirus handler ikke om dig og mig. Det er ikke et spørgsmål om, at det ikke er farligere for dig end en normal influenza. Det handler om vores mest udsatte.

Kort sagt – det handler om andre end dig selv.

Desværre kunne man forleden læse i Frederiksberg Bladet, at ikke alle tager truslen lige seriøst. Michael Engelbrecht, som ved sidste kommunalvalg var kandidat for Konservative,skriver hånligt om, hvordan der ’Hver time meldes om nye tilfælde… På den baggrund kan jeg vel forvente et kamerahold fra TV2, næste gang jeg får lidt snue’.

Ifølge ham er de nye tiltag blot noget man gør, fordi det vil ’passe ’systemet’ bedre.

Jeg bliver simpelthen så vred over Michael Engelbrechts totale mangel på empati overfor de svageste i vores samfund. Den slags holdninger er dybt uansvarlige, og farlige fordi de er faktuelt forkerte og vildledende.

Det her handler ikke om ’systemet’. Det handler om, at vi spiller hasard med vores mest udsattes liv, hvis ikke vi står sammen og udviser omtanke og samfundssind.

Vi skal undgå, at vores svækkede bliver syge og at vores hospitaler bliver overfyldt. Der er 13.000 sengepladser i det danske sundhedsvæsen. Erfaringerne fra udlandet viser, at omkring 20 procent af de smittede kræver hospitalsbehandling.

I Italien er man visse steder begyndt at opgive behandling af personer over 80 – flere steder kommer folk over 60 ikke i respirator, fordi det ikke er respiratorer nok. Eskalerer det her i Danmark, risikerer vi, at vores sundhedsvæsen bliver overbelastet. At almindelige mennesker ikke kan få den nødvendige behandling. Det betyder i sidste ende tab af menneskeliv.

Det her handler om ansvarlighed, samfundssind og solidaritet. Vi skal ikke gå i panik. Men vi skal udvise det, som en professor fra Aarhus Universitet kalder optimistisk ængstelse. Folk har en forpligtelse til at være bekymrede og ængstelige.

Alle som en skal vi bære vores personlige del af byrden. Lyt til myndighederne. Udvis samfundssind. Og lad os vise et Frederiksberg, der står sammen, og ved fælles hjælp hindrer udbredelsen af coronavirus.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
God shoppingkarma i Irma - og masser af toiletpapir.

Corona-karma i Sydhavnen: Bleer og boller for toiletpapir – »ellers må bruseren i brug«

Ved at tænke multifunktionelle møbler ind på altanen, kan du udnytte pladsen bedst muligt og få god plads til både dig selv og en masse grønne planter.

Smart opbevaring: sådan udnytter du pladsen bedst i din grønne oase