Sidsel Rastad mener, at hendes muligheder for at deltage i samfundet er begrænsede.
Sidsel Rastad mener, at hendes muligheder for at deltage i samfundet er begrænsede. - Foto: Privat

DEBAT: Hvorfor må jeg ikke deltage i samfundet?

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Af Sidsel Rastad, spastiker, gymnasieelev og fomand for SFU Frederiksberg.

Jeg nåede knapt nok at puste lysene i min attenårs fødselsdagskage ud, før Frederiksberg Kommune fjernede næsten alle mine muligheder for at deltage i samfundet som en almindelig borger.

Jeg er kørerstolsbruger og har brug for rigtig meget praktisk hjælp i hverdagen. Både når jeg er hjemme, og når jeg skal uden for hjemmet. Da jeg sidste år gik på efterskole, havde jeg derfor en hjælper næsten hele døgnet (knapt 22 timer i døgnet).

Det valgte Frederiksberg Kommune fra mit fyldte attende år at skære ned til såkaldte ’punktbesøg’ af hjemmehjælpen og blot 15 timers ledsagelse om måneden.

Jeg er derfor tvunget til at melde fra til diverse sociale arrangementer og har meget få muligheder for at være sammen med mine klassekammerater. Der er simpelthen ikke er ledsagertimer nok.

Jeg tror ikke, jeg er den eneste gymnasieelev, der ønsker at kunne være uden for min lejlighed, i mere end hvad der svarer til tre eftermiddage om måneden.

Det betyder et nej til fødselsdage hos venner, skolefester og alle arrangementer med overnatning uden for hjemmet. Kommunen sætter ikke alene store begrænsninger for mit sociale liv, men forhindrer mig også i at være politisk aktiv.

Min deltagelse i landsmødet hos SF brugte således på en weekend langt mere end de bevilligede timer for dén måned. Paradoksalt at kommunen fjerner mine muligheder for at være en del af demokratiet, netop som jeg opnår min stemmeret.

Mine muligheder for at have et liv som mine jævnaldrende bliver kort sagt voldsomt reduceret, når jeg er bundet til min lejlighed og ikke har mulighed for at deltage i sociale aktiviteter eller være politisk aktiv. I stedet sidder jeg i min seng og venter på, at hjemmehjælpen kommer og giver mig et bad.

Jeg forstår ikke, at Frederiksberg Kommune vil gøre mig passiv fremfor at give mig en hånd, så jeg kan være en aktiv del af samfundet og bidrage med det, jeg kan. Der er således i lovgivningen gode muligheder for at lave en ordning, der tilgodeser et aktivt og socialt liv – også for mig. Derudover er det et brud på handicapkonventionen, når kommunen end ikke forsøger at give mig lige muligheder som mine jævnaldrende, der har et liv uden funktionsnedsættelser.

Min demokratiske ret til at kunne deltage i samfundsdebatten bliver begrænset, når jeg ikke kan komme til politiske møder sidst på måneden.

Jeg håber ikke, at det er det, Frederiksberg Kommune prøver at opnå med deres sagsbehandling, men i mit tilfælde er det en direkte konsekvens deraf.

Det er en praksis, som jeg håber vil stoppe øjeblikkeligt, så der ikke kommer flere i min uværdige situation.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Selvom vi gennemgår corona-lockdown, er der stadig masser ting, du kan lave (alene). Du kan for eksempel give dig i kast med Third Ears ‘Robert og Thetanerne’, der handler om en mand, der bliver fanget i Scientology.

10 forrygende podcasts, du bør høre i de kommende uger

Rundkørslen ved Halmtorvet bliver ifølge en læser ofte krydset i modsat kørselsretning af politibiler med udrykning. Politiet afviser, at der er tale om en ¿genvej¿. FOTO: René Mølskov

Nabo til Halmtorvet: »Politiet bør være de første til at køre ordentligt«