En beboer på Platanvej beskylder Nikolaj Bøgh (K) for at fremkomme med falske påstande.
En beboer på Platanvej beskylder Nikolaj Bøgh (K) for at fremkomme med falske påstande. - Foto: Bo Børresen

Trafiktal er fake news

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Peter Madsen, Platanvej 7

Jeg bor på Platanvej, men beslutningen om åbning af Platanvej kommer til at berøre de fleste på Frederiksberg C. I en artikel i Frederiksberg Bladet 5. november 2019 udtaler politiker Nikolaj Bøgh (K), at under metrobyggeriet er ekstra meget trafikpresset på Pile Allé og H.C. Ørsteds Vej, og dette er en væsentlig grund til, at Platanvej nu skal åbnes igen.

Det er fake news. Af bilag til dagsordenpunktet på udvalgsmødet (2. oktober 2019) fremgår, at trafikken på Pile Allé er blevet mindre i perioden, hvor Platanvej har været lukket, og på H.C. Ørsteds Vej er trafikken samlet set over 10 år steget med cirka 2,3%. Samlet stiger trafikken i hovedstaden med 1% om året, så selv her er det faktuelt forkert, at der er kommet ekstra meget trafik.

For beboere i området føles det sikkert som meget trafik, men stigningen er mindre end i resten af hovedstaden.

Alle høringssvar fra vigtige aktører med grøn transport anbefaler en lukket Platanvej. Men de fleste af kommunes vedtagne planer om mere grøn livskvalitet til os alle, formår politikerne at se udenom. Politikerne må have en dårlig smag i munden.

Radikale Venstre med Ruben Kidde i spidsen ønsker i en bredere sammenhæng at se livskvalitet, miljø og trafiksikkerhed. Men åbning af Platanvej vil over tid give mulighed for 10.000 ekstra køretøjer i døgnet ind over Frederiksberg C.

Der er miljøgener på Kingosgade. Løs dem, men lad ikke hele Frederiksberg C blive oversvømmet af biler, støj og forurening.

Skal vi have en væsentlig grønnere by, så kræver det politisk mod til at fremme grønne initiativer. Høj fremkommelighed for biler giver ikke en grøn by. Det er dine og mine lunger og livskvalitet, det går ud over, hvilket er videnskabeligt bevist.

Læs Nikolaj Bøgs svar på kritikken her

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Sara Schultz Giversen har vundet Masterchef 2020 og en pengepræmie på 100.000 kroner

Østerbroer vinder Masterchef 2020

Peter Madsen fra Platanvej beskylder Nikolaj Bøgh (K) for fake news. Bøgh afviser kritikken.

Svar på kritik: Genåbning af Platanvej er en fordel for de fleste