Formanden for Venstre Ungdom Frederiksberg, Martin Voergaard, er glad for de borgerliges indsats, hvad den kommunale udligning angår.
Formanden for Venstre Ungdom Frederiksberg, Martin Voergaard, er glad for de borgerliges indsats, hvad den kommunale udligning angår. - Foto: PR

Borgerlige stemmer arbejder – også i udligningen

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Af Martin Voergaard, formand for Venstres Ungdom Frederiksberg

Langt om længe blev udligningsreformen præsenteret. At Frederiksberg skulle betale yderligere i udligning stod nærmest i stjernerne.

Da regeringen præsenterede det første udspil, da stod Frederiksberg til at skulle betale yderligere 54 millioner kroner.

Reaktionen på dette lokalt har været meget blandet imellem de to største partier i kommunen.

De konservative ville hæve skatten og meldte sig fuldstændig ud af forhandlingerne om udligningen. De vendte ryggen både til vores kommune og de ellers syv andre, hvori de også har borgmestre.

Socialdemokratiet gik en anden vej. De ville effektivisere den i forvejen uofficielle Danmarksmester i effektivisering og dermed muligvis tilbyde os ringere service.

Jeg elsker optimismen fra Michael Vindfeldt og Socialdemokratiet på Frederiksbergs vegne, men jeg må dog forholde mig skeptisk over, at den citron, som kommunen nu har presset og effektiviseret for 800 millioner de seneste 10 år, rent faktisk kan presses yderligere?

Det lader dog til, at hverken det ene eller det andet skrækscenarie bliver gældende.

Frederiksberg kommer i stedet til at betale 2,8 millioner kroner, hvilket må sige sig at være en kæmpe sejr, når det andet udgangspunkt nu hed 54 millioner.

Ros skal falde, når ros fortjenes, og jeg priser mig derfor lykkelig over de partier, som er gået ind i aftalen med regeringen og har presset reformen i denne retning.

Det er endnu en gang tydeligt, at borgerlige stemmer arbejder – og ikke sætter sig på hænderne samt kommer med urimelige krav.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Skuespiller Thomas Findval Sølvskov skal for første gang prøve kræfter med værtsrollen i underholdningsprogrammet Cafétid med Thomas, der sendes online.

Skuespillerfaget ramt af coronakrisen: Thomas lancerer sit eget underholdningsprogram online

Direktør Jon Diderichsen bønfalder danskerne om at bidrage med et beløb for at redde dyr og planetens eksistens.

Nødråb til danskerne: Red dyrene og planeten fra konkurs