Laura Lindahl genopstille ikke til kommunalvalget på Frederiksberg i 2021.
Laura Lindahl genopstille ikke til kommunalvalget på Frederiksberg i 2021. - Foto: Bo Børresen

Laura Lindahl forlader dansk politik til næste år

Liberal Alliances formand for børneudvalget på Frederiksberg har besluttet ikke at genopstille til kommunalvalget i 2021.

»Jeg har besluttet mig for ikke at genopstille til kommunalvalget på Frederiksberg i 2021. Det har ikke været nogen nem beslutning, da jeg elsker mine mandage, som fast bruges på Frederiksberg Rådhus. Men det er den rigtige beslutning – det er der flere årsager til.«

Sådan indleder Laura Lindahl (LA) et længere skriv på sin Facebook-profil. I opslaget hedder det endvidere:

»Jeg har, når denne valgperiode udløber, siddet i kommunalbestyrelsen i otte år. Jeg har aldrig haft en drøm om at sidde i Kommunalbestyrelsen i årevis. Alt for mange bliver siddende, bare fordi de kan. Det skal jeg ikke.«

Alvorligt syg mor

Hovedårsagen til Laura Lindahls beslutning om at forlade såvel kommunalpolitik som folketingspolitik er af personlig karakter:

»I sommer blev min mor alvorligt syg af kræft. Det fik mig til at reflektere over mine prioriteter her i livet. Jeg vil ikke være en af dem, der ligger på dødslejet og fortryder, at jeg ikke brugte mere tid på min familie, fordi jeg arbejdede hele tiden. Og hvis jeg skal genvinde mit mandat på Frederiksberg, skal jeg i gang med at planlægge valgkamp, rekruttere frivillige, fundraise, udvælge mærkesager med videre nu. Det rimer ikke på tid med familien.«

Laura Lindahl uddyber:

»Derudover skal man være topmotiveret for at stable en god valgkampagne på benene. Det er jeg ikke lige nu. Jeg føler, at jeg lige er kommet ud af en valgkamp (i forbindelse med folketingsvalget 2019, hvor Lindahl lige akkurat ikke blev genvalgt, red.). En valgkamp der på mange måder tog hårdt på mig. At skulle op på den hest igen allerede nu, er jeg ikke motiveret for.«

Ikke nemt at lukke ned

Laura Lindahl tilføjer:

»Der er således flere gode grunde til min beslutning. Når det så alligevel ikke er en let beslutning, skyldes det blandt andet, at Liberal Alliance har fyldt rigtig meget i mit liv i mere end ti år. Det er på ingen måde nemt at lukke ned for en vigtig del af, hvem man er og har været i så mange år. Men jeg kan mærke, at det er det rigtige.«

Laura Lindahl oplyser endvidere, at hun bevarer sit medlemsskab af Liberal Alliance, og at hun bakker 100 procent op om partiets formand, Alex Vanopslagh.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Udsigten fra 15. sal er mageløs og man kan sidde og nyde livet i karnappen, som Charlotte Simonsen her demonstrerer.

Se din by fra Charlottes tårn: Da Charlotte Simonsen købte akvareller til det nye tårn, der er opkaldt efter hende

De fire unge musikere i husbandet, New Social Jazz Community, vil sammen med etablerede kunstnere fra ind- og udland fremover præsentere en række koncerter på Søpavillonen.

Ny torsdagsevent på Søpavillonen: Moderne jazzklub skal sætte kulør på jazzgenren