Bygningen på Bernhard Bangs Allé 25 har tidligere huset en skofabrik, og så var den kulisse i ‘Krøniken‘.
Bygningen på Bernhard Bangs Allé 25 har tidligere huset en skofabrik, og så var den kulisse i ‘Krøniken‘. - Foto: Bo Børresen

‘Krøniken’-kulisse solgt for 150 millioner kroner

Ejendommene på Bernhard Bangs Allé 25-33 er solgt for en samlet pris på 150 millioner kroner. Den ene af bygningerne har tidligere huset en skofabrik, og så var den udendørs kulisse i DR-succesen ‘Krøniken’.

Ifølge netmediet ByensEjendom.dk blev ejendommene 25-29 og 31-33 i december 2019 solgt for 150 millioner kroner.

Bygningen på Bernhard Bangs Allé 25 har tidligere huset en skofabrik, der producerede de to velansete skomærker ’Wedéla’ og ’Alsboe’. Skiltene fra dengang pryder stadig bygningens facade.

Ejendommene har været familieejet i 80 år. Skoproduktionen blev indledt i 1938 og stod på i 30 år frem til 1968.

Selvom det er mange år siden, at familien indstillede produktionen af sko, har den beholdt bygningen til kontorudlejning. Ejeren af ejendommen har imidlertid rundet de 90 år og besluttede i slutningen af 2019 at sælge ejendommen til Copi Group og dennes partner, Vision Properties.

Historie og beliggenhed

Hos Copi Group har man endnu ikke besluttet, hvad der skal ske med ejendommene på Bernhard Bangs Allé 25-29 og 31-33, som er henholdsvis 6.633 kvadratmeter og 2.854 kvadratmeter store:

»Vi har købt ejendommene med det lange perspektiv for øje, og vi er først nu ved at lære ejendommene og lejerne at kende og har derfor fokus på driften heraf,« skriver administrerende direktør i Copi Group, Maria Brunander, i en mail til Frederiksberg Bladet.

Maria Brunander tilføjer:

»Vi er meget glade for at have erhvervet ejendommene, som rummer masser af historie og samtidig har en rigtig god placering på Frederiksberg. Vi ser på mange ejendomme og projekter, men vi handler først, når det føles rigtigt – og det gør det gerne, når der er nogle sjove historiefortællinger med i bagagen.«

Kontorer eller boliger

Ifølge ByensEjendom.dk foreligger der en mulighed for at konvertere kontorlokalerne til boliger, ligesom der er en uudnyttet byggeret på ejendommen.

Funktionelt og arkitektonisk er kontorlokalerne af høj kvalitet, hvilket gør de fysiske rammer nemme at arbejde med – uanset om ejendommen forsætter som kontorejendom eller konverteres til boliger.

Krøniken-stil

Også Danmarks Radio så et potentiale i ejendommen på Bernhard Bangs Allé 25, da man i begyndelsen af 00’erne skulle finde en udendørs location til ’Bella Radio- & Fjernsynsfabrik’, der var omdrejningspunktet i den populære tv-serie ’Krøniken’.

Det var en udfordring for produktionsselskabet at finde en bygning, der passede til Bella Radio i både tid, stil og størrelse. Det lykkedes med den tidligere skofabrik på Bernhard Bangs Allé.

Bygningen på Bernhard Bangs Allé 25 har tidligere huset en skofabrik, der producerede de to velansete skomærker ’Wedéla’ og ’Alsboe’. Skiltene fra dengang pryder stadig bygningens facade.

Bygningen på Bernhard Bangs Allé 25 har tidligere huset en skofabrik, der producerede de to velansete skomærker ’Wedéla’ og ’Alsboe’. Skiltene fra dengang pryder stadig bygningens facade. – Foto: Bo Børresen

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Teksterne er oversat til let-forståeligt engelsk, så alle kan være med

Søren Kierkegaards ord til musik

Klummeskribent Githa Schultz er ovenud tilfreds med Sanne Salomonsens optræden i Det Kongelige Teater torsdag 20. februar.

Klumme: Sanne Salomonsen på Det Kongelige Teater