Frederiksberg Kommune giver de private leverandører en håndsrækning i form af fremrykkede betalinger af fakturaer for i alt 98 millioner kroner.
Frederiksberg Kommune giver de private leverandører en håndsrækning i form af fremrykkede betalinger af fakturaer for i alt 98 millioner kroner. - Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Håndsrækning til 879 leverandører: Kommunen fremrykker betaling af regninger

I forsøget på at afbøde coronakrisens økonomiske konsekvenser for det lokale erhvervsliv har Frederiksberg Kommune fremrykket betalingen af fakturaer til private leverandører for i alt 98 millioner kroner.

Netop nu er der mange private virksomheder, som kæmper med at få økonomien til at hænge sammen. Det kan i sidste ende betyde tab af arbejdspladser og konkurser.

Det er af åbenlyse årsager noget en samlet kommunalbestyrelse på Frederiksberg vil forsøge at forhindre. Borgmester Simon Aggesen (K) siger:

»Coronakrisen er både en sundhedskrise og en økonomisk krise. Der er rigtig mange af vores virksomheder og små selvstændige erhvervsdrivende, der er hårdt ramt af den situation, landet står i. Vi skal gøre alt, hvad vi kan fra Frederiksberg Kommunes side for at holde hånden under vores erhvervsliv, så vi undgår lukninger, konkurser og fyringer i videst muligt omfang,« siger han og fortsætter:

»Derfor har vi i går og i dag fremrykket betaling af regninger for i alt 98 millioner kroner. Det kommer i alt 879 private leverandører til gavn. Det er en meget konkret håndsrækning, som jeg ved vil få stor betydning for de enkelte virksomheder. Vi skal passe på hinanden – også på vores virksomheder og arbejdspladser.«

Artiklen fortsætter under billedet …

»Den (Frederiksberg Kommune, red.) tager ansvar og viser handlekraft. Det er vigtigt,« mener Aveny-T‘s direktør, Jon Stephensen.

»Den (Frederiksberg Kommune, red.) tager ansvar og viser handlekraft. Det er vigtigt,« mener Aveny-T‘s direktør, Jon Stephensen. – Foto: Dan Møller

Taknemmelig teaterdirektør

En af de 879 leverandører, som har modtaget fremrykkede betalinger fra Frederiksberg Kommune, er Aveny-T på Frederiksberg Allé.

Teaterdirektør Jon Stephensen er taknemmelig:

»Jeg mener, det er rettidig omhu. Det er viser en fremsynet kommune. De fremrykkede betalinger er naturligvis noget, vi sætter pris på her på teatret,« siger Jon Stephensen og uddyber:

»Den måde alting er lukket ned på er vel ikke set siden 2. Verdenskrig. Vi står i en ekstraordinær dramatisk situation. Her er det rart at møde stor forståelse fra kommunens side. Den tager ansvar og viser handlekraft. Det er vigtigt,« fastslår teaterdirektøren.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Yussuf Poulsen skal ikke spille EM i Parken på barndommens Østerbro den kommende sommer. FOTO: Jens Dresling/ Politiken/ Ritzau Scanpix

EM er udskudt, men 2021 kan blive et brag af en sportssommer i København

Café Pyts indehaver Bjørn Themsen må i disse se langt efter de spisende og drikkende kunder, og derfor indfører han onsdag 18. marts daglige livestreaminger, hvor bogcaféens forfattere læser højt.3

Café Pyt er klar med livestreaming: Når bogcaféen holder lukket, må lyrikken udleves digitalt