Lindevangshave på Peter Bangs Vej.
Lindevangshave på Peter Bangs Vej. - Foto: Heidi Engelund

Almene familieboliger på vej i høring

Snart kommer der flere almene familieboliger på Frederiksberg. Der er tale om 44 almene familieboliger på Peter Bangs Vej under AABs vinger.

Der er tale om tagboliger, hvor planforslagene er i høring frem til 29. april.

Er du nysgerrig efter at høre mere om boligerne, så er der åbent hus på rådhuset 26. marts kl. 15.30-17.30 i lokale 4.054-56, 4. sal.

Planforslagene ligger til gennemsyn i Borgerservicecentret og på de lokale biblioteker.

Vandt konkurrence

Projektet om familieboliger er et ud af tre projekter der blev udvalgt ved en konkurrence, som blev holdt blandt de almene boligorganisationer på Frederiksberg.

Familieboligerne skal indrettes under et nyt mansardtag, hvor betontagstenene erstattes af rød vingetegl, der vil give ejendommen et arkitektonisk løft.

Der er tale om AABs eksisterende afdeling 11, der kaldes for Lindevangshave, som er fra 1919 og rummer 204 boliger i alt.

De 44 familieboliger bliver gjort tilgængelige for både ældre og dårligt gående, men også for børnefamilier med etablering af elevatoradgang til både de nye boliger og de eksisterende boliger.

Der kommer også et nyt større fællesrum til beboerne.

AFamilieboligerne etableres på Peter Bangs Vej 44-58, Dalgas Boulevard 72-78 og P.G. Ramms Allé 1-19 ved Lindevangsparken.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Café Pyts indehaver Bjørn Themsen må i disse se langt efter de spisende og drikkende kunder, og derfor indfører han onsdag 18. marts daglige livestreaminger, hvor bogcaféens forfattere læser højt.3

Café Pyt er klar med livestreaming: Når bogcaféen holder lukket, må lyrikken udleves digitalt

Sisse Chytræus har travlt med at få webshoppen op at køre, så de er klar, hvis Nørkleriet skulle lukke. Men lige nu myldrer kunderne til og strikker løs.

Ejer af Nørkleriet: »Når det er krisetid, strikker folk karklude og strømper«