FN-flygtninge tæller særligt mange udsatte kvinder og børn. »Så her har vi et særligt ansvar, som vi også bør løfte lokalt,« mener David Munis Zepernick (RV).
FN-flygtninge tæller særligt mange udsatte kvinder og børn. »Så her har vi et særligt ansvar, som vi også bør løfte lokalt,« mener David Munis Zepernick (RV). - Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

12 for og 13 imod: Forslag om ekstra kvoteflygtninge afvist

Et forslag fremsat af Radikale Venstres tre kommunalbestyrelsesmedlemmer, David Munis Zepernick, Lone Loklindt og Ruben Kidde, blev ved gårsdagens kommunalbestyrelsesmøde afvist med stemmerne 13-12.

Forslaget gik i korte træk ud på, at Frederiksberg skal tage imod et mindre antal ekstra kvoteflygtninge, end man er forpligtet til.

Kommunalt snæversyn

David Munis Zepernick (RV) forklarer baggrunden for det radikale forslaget således:

»Forslaget er blandt andet motiveret af det forhold, at der sidder ekstra mange særligt svage FN-flygtninge tilbage i lejrene, fordi Danmark under den forrige regering løb fra alle FN-aftaler og forpligtelser og nægtede at tage imod kvoteflygtningen i 2016 og 2017,« siger han og uddyber:

»For Frederiksberg ville det måske dreje sig om en ekstra håndfuld eller to om året, og staten betaler jo en meget stor del af regningen. Jeg efterlyser mere globalt udsyn og mindre kommunalt snæversyn. Lige præcis kvoteflygtningene spiller jo ’efter reglerne’ og er ikke illegale. Samtidig indeholder netop denne gruppe særligt mange udsatte kvinder og børn, så her har vi et særligt ansvar, som vi også bør løfte lokalt.«

Foruden Radikale Venstres tre medlemmer af Kommunalbestyrelsen stemte Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet for forslaget, mens Liberal Alliance, Venstre og Det Konservative Folkepartis medlemmer af Kommunalbestyrelsen stemte imod. bob

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Svaner bygger altid rede samme sted og af det, de kan finde. Her i Sortedams Sø er det i høj grad affald som gamle plastikposer, der driver forbi, og som derfor ender i reden, men det kan være farligt for fuglene advarer Dyrenes Beskyttelse.

Svanerne i Søerne bygger rede af københavnernes efterladte affald

Meriam, Jaycé og Frederik på torvet i Frugthaven.

Unge bringer glæde ud med boomboksen