Sine Heltberg har trukket sig som folketingskandidat, men genopstiller til kommunalvalget.
Sine Heltberg har trukket sig som folketingskandidat, men genopstiller til kommunalvalget. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sine Heltberg opgiver sit folketingskandidatur

Sine Heltberg meddelte torsdag bestyrelsen for Socialdemokratiet på Frederiksberg, at hun trækker sig som folketingskandidat.

Heltberg er for ganske nylig begyndt som kontorchef i Søfartsstyrelsen og har valgt at prioritere sin nye stilling. Hun fortsætter dog som kommunalbestyrelsesmedlem og genopstiller til kommunalvalget i 2021. Sine Heltberg var opstillet ved folketingsvalgene i både 2016 og 2019 – dog uden at blive valgt.

Ved bestyrelsesmødet torsdag valgte Socialdemokratiet på Frederiksberg desuden at konstituere sig med ny formand. Den afgående formand, Camilla Arent, har trukket sig, da hun ønsker at prioritere sin tid på arbejdet som centerchef i Københavns Kommune og på valgkampen i 2021, hvor hun er kandidat til kommunalvalget.

Ny formand er Marie Louise Knuppert, der hidtil har været fælleskasserer for Socialdemokratiet. Knuppert har tidligere været HK-formand i Aarhus og en del af LO’s ledelse. Formandsskiftet skal godkendes på generalforsamlingen, når det bliver muligt at gennemføre denne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Pølsevognen, som åbnede lige inden coronakrisen, er åbnet igen efter at være lukket siden marts. Men toilettet på Trianglen er fortsat lukket.

Toilettet på Trianglen er fortsat lukket

Dette isspisende barn dukkede op bag en gammel masonitplade på Rantzausgade 8A, og det er efter alt at dømme en gammel reklame fra Hellerup Is, som tilhørte det ismejeri, der lå på adressen fra 1936 til 1942.2

Opklaret: Her er historien bag det hengemte vægmaleri i Rantzausgade