På toppen af Holckenhus kæmper en gruppe kunstnere for tiden for deres værksteder. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Politikere magtesløse i sag om kunstnerhus

OPKØBT. En ansøgning om at bygge taglejligheder i Holckenhus, hvor der nu er 13 historiske kunsterværksteder, er blevet trukket midlertidigt tilbage. Politikerne på Københavns Rådhus appellerer til, at den nye ejer bevarer det kreative miljø, men kan reelt ikke gøre hverken fra eller til.

Af Jacob Schneider

jape@minby.dk

DANTES PLADS: Kunstnerne på kvisten i de gamle atelierer i Holckenhus skal ikke regne med hjælp fra kommunal side, når en amerikansk kapitalfond overtager bygningen og planlægger taglejligheder i deres lokaler. Det står klart efter et møde i teknik- og miljøudvalget mandag.

Ny byggeplan på vej

Kunstnere som Marie og P.S. Krøyer, Emil Nolde og Jens Birkemose har slået deres penselstrøg i værkstederne under tagryggen på bygningen mellem Dantes Plads og Stormgade fra 1892, og de 13 atelierer summer stadig af liv. Men kapitalfonden The Blackstone Group har nu købt bygningen og via den danske partner 360North søgt om tilladelse til at omdanne kvisten til taglejligheder.

Teknik- og miljøudvalget udvalg skulle efter planen tage stilling til ansøgningen i mandags, men i sidste øjeblik blev den trukket tilbage, da ejerne vil justere på byggeansøgningen, fortæller medlem af udvalget og gruppeformand for socialdemokraterne Lars Weiss:

»Der vil komme en revideret byggeansøgning, som vi så skal forholde os til senere. Men det er en sag, hvor vi har relativt begrænsede handlemuligheder.«

»Forbud nytter ikke«

Kunsternes forening og beboerforeningen i Holckenhus mener, at det vil være et markant kulturhistorisk tab for byen at tillade nybyggeri på tagetagen, både på grund af dens betydning i kunsthistorien og fordi de nye lejligheder indebærer en markant hævning af taget, som vil ødelægge ejendommens helhedsudtryk. Det støtter Indre By Lokaludvalg dem i.

Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan eller byplan, og derfor har kommunen reelt ikke nogen mulighed for at værne om de kulturelle værdier, der foregår i huset. Politikerne kan dog nedlægge et såkaldt paragraf 14-forbud efter Planloven: En udsættelse af byggesagen i op til et år, mens man vurderer, om der skal laves en lokalplan, som kan ændre på præmisserne for projektet. Og det er netop, hvad kunstnerne og beboerne opfordrer kommunalpolitikerne til.

Men ifølge Lars Weiss er der to ulemper ved den løsning: Dels strider det imod et princip om, at man udlægger etager over gadeplan til erhverv i stedet for boliger – og dels vil det ikke kunne garantere, at kunstnerne får lov til at blive i bygningen:

»Vi kan vedtage sådan et forbud og derefter en lokalplan. Her kan vi så kræve, at der kommer servicevirksomheder eller håndværk – det er den kategori, vi kan kræve. Og så er jeg bange for, at det bliver advokatkontorer, tandlægeklinik eller andet i den dur.

Kravet om, at vi ikke sætter erhverv over boliger i nye lokalplaner, kunne vi jo i princippet fravige, for det er selvvalgt. Men risikoen for, at det kunne danne præcedens andre steder, skal vi også tage højde for. Og så med den risiko oveni, at det ikke vil gøre nogen forskel for kunstnerne alligevel.«

Kulturkapital?

Weiss håber nu, at den nye ejer vil finde en model, hvor kunstnerne får lov til at blive i deres historiske omgivelser:

»Der skal kreative løsninger til, hvis det skal lykkes. Det bedste af alle tilfælde vil være, at bygherre og kunstnere finder frem til en aftale. Hvis man kan finde ud af at bevare ateliererne samtidig med, at der bliver bygget nogle lejligheder, ville det jo være en god løsning. Men om det lander der, det ved jeg simpelthen ikke.

Lige nu venter vi i spænding på en ny byggeanmodning. Det vil overraske mig, om dilemmaet er fuldstændig ændret, når vi skal behandle den. Men man kan jo have lov at håbe,« slutter Lars Weiss.

Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (Alt.) har også fokus på sagen, men erkender også, at den ligger udenfor politikernes bord:

»Det lader ikke til, at vi egentlig kan gøre så meget – det handler om privat ejendomsret, så man kan gøre, lige hvad man vil, inden for de regler, der er.

Men kan det virkelig være rigtigt, at 125 års kunsthistorie bare skal omgøres fra den ene dag til den anden? Det er en sur pille at sluge. På den ene side vil vi bevare en by med kunstnerisk og kulturel kant, og samtidig sælger vi ud af den. Det virker meningsløst, især når vi i forvejen har så få af de her atelier-pladser – og endda i kulturarvens år.

Vi står magtesløse i den her sag, og så må vi politikere jo sikre i fremtidige lokalplaner, at vi bevarer den kulturelle nerve. Ellers bliver den stille og roligt vasket ud af nye projektlejligheder og andre ting, som ikke har den samme værdi for byen. Lige nu taber København til ensidig økonomisk vækst, hvor man glemmer nogle andre bundlinjer – for eksempel den grønne og kulturelle. Ellers går der jo kun 10-20 år, og så har vi også solgt Christiania,« advarer kulturborgmesteren.

Fakta, Holckenhus

Ejer af Ny Carlberg Glyptotek, brygger og kunstmæcen Carl Jacobsen, solgte grunden til bygherren Schioldann umiddelbart inden ejendommens opførelse i 1891-1893.

I handlen skulle der ifølge ubekræftede overleveringer være indgået en aftale om, at ejendommens tagetage skulle indrettes med billedkunst-atelierer, som skulle skabe ideelle udfoldelsesmuligheder for datidens og fremtidige billedkunstnere. Derfor er atelierernes lysindfald – ifølge nutidens billedkunstnere – også helt unikt

(Kilde: Forslag til nedlæggelse af forbud efter Planlovens § 14, Kunsten i Holckenhus og Beboerforeningen Holckenhus)

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Amager Øst på budgettet: Bedre gåtur for ældre og handicappede

Et liv som ordblind i folkeskolen