Dirch Passers gamle lejlighed solgt med rabat

For mange var Dirch Passer kongen af underholdning: Han erobrede både teatrets skrå brædder og landets biograflærreder med næsten 100 film på CV’et.

Om der er lidt kreativ Dirch-ånd tilbage i stuerne i lejligheden på Gråbrødretorv i hovedstaden, hvor den folkekære skuespiller og komikeren boede sammen med skuespillerinden Judy Gringer i en årrække, det må de nye ejere vente og se, boligen er nemlig blevet solgt.

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Lejligheden blev udbudt til salg for 9.975.000 kroner i sommeren 2019, men prisen blev dog nedjusteret med lidt over 1,8 millioner kroner efter nogle måneder på markedet.

Måske var det det, der skulle til. I hvert fald blev lejligheden solgt kort tid efter i december med lidt yderligere rabat. Salgsprisen, der netop er blevet tinglyst, lyder nemlig på 7.820.000 kroner.

Dirch Passer og Judy Gringer boede på anden sal i bindingsværkshuset fra 1958 til 1963, sidenhen er lejligheden slået sammen med den nedenunder, så det samlede boligareal nu udgør 194 kvadratmeter fordelt på to etager.

Læs også: Liebhaveri til salg: Popstjerne sælger Frederiksberg-lejlighed

Kunstnerhjem med rabat

Ud over at huset fra 1765 har dannet ramme om en del af Dirch Passers liv, er der også en anden kunstner, der har efterladt sit aftryk på ejendommen. Maleren og keramikeren Bjørn Wiinblad har nemlig udsmykket opgangen med malerier i sin genkendelige stil.

For kunst, bolig og den gode historie har køberne af Judy Gringer og Dirch Passers gamle lejlighed i det indre København givet lige over 40.300 kroner pr. kvadratmeter, og dermed kan de glæde sig over, at have fået hele herligheden en del under gennemsnittet for området.

Det viser tal fra Boliga.dk.

Ejerlejlighederne i postdistriktet København K blev nemlig i gennemsnit solgt for en kvadratmeterpris på 51.373 kroner i 2019.

Skuespillerparret mødte hinanden på ABC Teatret, hvor de spillede sammen i sketchen “Babs og Nutte”.

Mens Dirch Passer boede i lejligheden på Gråbrødretorv, indspillede han flere film – blandt andet “Baronessen fra Benzintanken” og “Poeten og Lillemor”.

Se parrets tidligere hjem på Boliga.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Den sociale handelsgade Saxogade fejrede her i eftermiddags genåbningen.9

Vesterbro genåbnede og Saxogade gav en gratis klipning og Sonja-kys

Christoffer Villumsen slukker brand.

Tilbage i brandskolen: Unge er fyr og flamme for at begynde igen