Her ses ejendommen på Bernstorffsgade 21, der med sine næsten 3.900 kvadratmeter er den største af de tre.
Her ses ejendommen på Bernstorffsgade 21, der med sine næsten 3.900 kvadratmeter er den største af de tre. - Foto: M. Goldschmidt Holding A/S

Goldschmidt sælger tre store ejendomme i indre København

Koncernen M. Goldschmidt Holding fejrer deres 40-års jubilæum ved at sælge tre ejendomme i København på samlet 8.188 kvadratmeter, der er fordelt på kontorer, boliger og øvrigt erhverv.

Helt konkret handler det om ejendommene på Bernstorffsgade 21, H.C. Andersens Boulevard 9-11 og Nørregade 4, og disse ejendomme er nu ejet af en britisk investor.

Ifølge virksomheden passer det godt ind i deres overordnede strategi, der blandt andet handler om at investere med henblik på videresalg, og derudover skal salget være med til at finansiere et projekt i Hillerød, hvor 1.300 boliger skal bygges til en pris på op mod fire milliarder kroner:

»Samtidig er der noget symbolsk i, at vi afslutter denne handel næsten på 40 årsdagen for, at Mikael Goldschmidt etablerede sin virksomhed – køb og salg har hele tiden været en del af forretningen,« siger Søren Bjørn Hansen, viceadministrerende direktør i M. Goldschmidt Holding.

Parterne ønsker ikke at offentliggøre beløbet for de tre ejendomme.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Det var dette billede ved metroens ende ved Orientkaj i Nordhavn, som var blevet beskåret i sidste uges avis.

Konkurrencen er slut: Så var vi i Nordhavn

Forskellige forretninger har valgt at donere overskudsmad i julen. Det bliver uddelt 23. og 24. december.

Supermarkeder donerer til pensionister, studerende og trængte: Hent gratis mad i aften