Tålmodigheden er brugt op i forhold til Distortion, mener Lone Skov Al Awssi.
Tålmodigheden er brugt op i forhold til Distortion, mener Lone Skov Al Awssi. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

DEBAT: Distortion har udspillet sin rolle

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Af Lone Skov Al Awssi, Løvstræde

Torsdag 27. februar skal bevilling til Distortion 2020 behandles i Københavns Borgerrepræsentation.

Dansk Folkeparti har sendt sagen til behandling, så den ikke blot kunne afgøres i Teknik og Miljøforvaltningen.

Distortion har bedt om en udvidelse af rammerne, så der dispenseres fra lydkrav og spilletider, ligeledes ønskes der betalingszoner, så det koster mellem 150-180 kr. at deltage.

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten formodes at stemme imod en udvidelse af aftalen.

De Konservative er ikke afvisende, men siger nej, hvis arrangementerne skal foregå steder med umiddelbare naboer. Hertil må man spørge, hvor er der ikke umiddelbare naboer? Det er der også hvis arrangementer finder sted på Rådhuspladsen.

Ifølge Lars Weiss fra Socialdemokraterne er de positive og stemmer ja.

Så nu ved vi hvordan vores lokalpolitikerne forholder sig til en af de største byrder for borgerne i København.

Ikke bare i kraft af støj, uro og total indtagelse af hele byen, men også det miljøsvineri som Distortion udgør.

Bjerge af affald, tis og bræk alle steder.

Cykler med enorme højtalere, som kører rundt i alle gader, også uden for de områder hvor Distortion afholdes, for at reklamere for arrangementerne.

Festivallen får politikernes ønsker og udtalelser om København som en by med stort fokus på at være grøn, miljøbevidst og lykkelig til at fremstå hule og kun benyttet til festlige lejligheder, når den udenlandske presse lige skal have et citat.

Jeg vil opfordre alle borgere, som er trætte af Distortion, til at skrive til deres lokalpolitikere, ligesom det er en oplagt sag for beboerforeningerne at benytte lejligheden til at sige ’nej tak’.

Distortion har udspillet sin rolle. Tålmodigheden er brugt op.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Konservative har nu indgivet deres medlemsforslag om at droppe en tredje daginstitution på Saxtorphsvej til Borgerrepræsentationen, som mødes på torsdag.

Ændringsforslag: Find en anden placering til den planlagte institution på Saxtorphsvej

De unge optrædende bag kunstnergruppen ‘Amphi’ vil optræde til aftenens arrangement.

Bellahøj Kirke: Messe, middag og ambivalens