Søren og Mikkel ved virksomheden i Wildersgade.
Søren og Mikkel ved virksomheden i Wildersgade. - Foto: PR-foto

Gamer-succes fra Wildersgade satser stort i Kina

Den kinesiske spilgigant NetEase har lanceret den nye spilplatform ‘Fever Games’ i verdens største marked. Med helt i front er det danskudviklede spil Deep Rock Galactic, der allerede inden sin officielle udgivelse har omsat for over 100 millioner kroner på verdensplan.

I 2016 gik seks danske spiludviklere sammen og startede Ghost Ship Games i en gård i Wildersgade på Christianshavn. Efter to års udvikling udkom spillet Deep Rock Galactic på PC og Xbox som et spil under fortsat udvikling, og det har, allerede inden lanceringen i Kina været en bragende succes – langt over de seks iværksætteres forventning.

Deep Rock Galactic er et online skydespil, hvor op til fire spillere arbejder sammen som et hold rumdværge, der graver efter værdifulde mineraler på en dødsensfarlig planet langt ude i rummet.

Kina-eventyr

Nu er Deep Rock Galactic så blevet lanceret på verdens største marked i samarbejde med den kinesiske spilgigant NetEase. Den nye spilplatform er stadig under opbygning, så der er tale om en såkaldt ’soft launch’, hvor markedet afprøves alt imens teknologien færdiggøres, forklarer Ghost Ship Games i en pressemeddelelse.

»Den aftale, vi har indgået med NetEase, om at være ’launch-title’ på deres nye PC-spilplatform, giver os en enestående mulighed for at få foden solidt indenfor på det kinesiske markedet og vi ser et kæmpe potentiale fremadrettet,« siger Søren Lundgaard, som er direktør og medstifter af Ghost Ship Games.

Samarbejdet med NetEase begyndte for flere år siden, da christianshavnervirksomhedens svenske investor og samarbejdspartner Coffee Stain kom i kontakt med kineserne. Planerne om at udgive spillet blev dog sat på pause, da den kinesiske regering midlertidigt stoppede for godkendelsen af alle vestlige spil.

»Udsættelsen af udgivelsen har egentlig passet os rigtig godt, idet den har givet os mulighed for at forbedrer og videreudvikle Deep Rock Galactic. I dag står vi med et spil, som vi ved spillerne elsker og som fastholder spillerne i en meget lang tid, når de først er blevet vilde med spillet. Derfor har vi en lang større chance for at få succes i Kina i dag, end vi havde bare sidste år,« siger Mikkel Martin Pedersen, spilinstruktør og medstifter af Ghost Ship Games.

Anmelder-hit

Spillet sælges som et såkaldt Premium-spil, hvilket vil sige at brugerne køber spillet én gang og får så efterfølgende alt videreudviklet indhold gratis.

Med 95 procents tilfredshed i alle anmeldelser er spillet et af de bedst anmeldte multiplayer-spil nogensinde og har dagligt over 25.000 brugere og er oversat til 20 forskellige sprog.

»Da vi startede Ghost Ship Games, havde vi både en ambition om at udvikle et rigtig godt computerspil, men også at opbygge en solid virksomhed. Og her tre år senere er det fantastisk at se det ske,« slutter Søren Lundgaard.

Et hold rumdværge i aktion.

Et hold rumdværge i aktion. – Foto: PR

Deep Rock Galactic har 25.000 daglige spillere.

Deep Rock Galactic har 25.000 daglige spillere. – Foto: PR

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Ivan fra Gang i Gaden og gadepræsten Liane fejrede sidste år, at de ikke længere var akut lukningstruet. ArkivfOTO: René Mølskov

SejrsGang i Gaden

Det kan være forbundet med fare at krydse Ålekistevej især i morgentrafikken.

Cyklist på Ålekistevej: ‘Et spørgsmål om tid, før der sker alvorlige uheld’