Der er ikke mange mennesker på Amagertorv i disse dage.
Der er ikke mange mennesker på Amagertorv i disse dage. - Foto: Christian M. Olsen

Forretningsdrivende: »Når vi kommer ud på den anden side, skal vi være der for fuld skrue«

Foreningen KCC – KBH Commerce & Culture, der har 250 forretningsdrivende i Indre By som medlemmer, kalder den nuværende situation ulykkelig og forsøger at hjælpe medlemmerne bedst muligt. Og kigge fremad.

Forsamlingsforbuddet, der trådte i kraft i onsdag klokken 10, har sat sit præg på handelslivet i Indre By. Stormagasiner og mange kædebutikker holder lukket, restauranter og cafeer er lukket ned, og også mange mindre forretninger har valgt at holde lukket frem til slutningen af marts.

I de forretninger, der fortsat holder åbent, er det med klare retningslinjer for, hvor mange kunder, der må være i butikken, og hvordan man kan handle.

Hos foreningen KCC – KBH Commerce & Culture, der har 250 erhvervsdrivende i Indre By som medlemmer, mindes direktør John Hansen ikke at have set Strøget så mennesketomt, som det er tilfældet for tiden.

»Det er en ulykkelig situation, men med det vi oplever i øjeblikket i samfundet, er det det eneste rigtige at gøre,« siger han.

Servicerer medlemmerne

Foreningen har travlt med at servicere medlemmerne.

John Hansen

John Hansen – Foto: Michael Paldan (arkiv)

»Vi sender hver dag nyhedsbreve ud om de forskellige meldinger, der kommer fra myndighederne og de tiltag, der bliver gjort fra politisk side. Derudover er vi klar til at hjælpe medlemmerne med, hvordan de skal gribe forskellige ting an rent praktisk,« siger John Hansen.

Og det er der hidtil mange, der har benyttet sig af.

»Det er klart, at vi ikke har svar på alle spørgsmål, men så forsøger vi at skaffe dem. I en svær situation som denne, er fællesskabet endnu vigtigere. Vi bliver nødt til at stå sammen,« siger John Hansen.

Husk at se fremad

Selv om situationen for mange forretningsdrivende lige nu er meget vanskelig, opfordrer John Hansen også til at se fremad.

»Vi må ikke underkende alvoren og seriøsiteten i situationen. Men der kommer også en dag efter denne krise. Der skal vi stå sammen og være der. Lige nu gælder det om for de forretninger, der stadig har åbent, at give kunderne en oplevelse og tænke i anderledes baner, for eksempel med salg af gavekort. Vi skal handle med omtanke og med sund fornuft, og når vi kommer ud på den anden side, skal vi være klar til at være der for fuld skrue,« siger John Hansen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Der er masser af hjemmeaktiviteter. Butcher¿s Lab i Kødbyen såvel som The Rehab de live-streamer begge træningssessioner, som kan klares derhjemme uden hjælpemidler.

Her er de sjoveste og bedste aktiviteter, mens du alligevel er hjemme

Helle Bonnesen (K) mener ikke, at Københavns Kommune skal deltage yderligere i den kommunale udligning.

DEBAT: Grænsen er nået i hovedstadsområdet