Oprydning i Erdkehlgaven: »Det er ikke os i havnen, der vælter hegnet«

Oprydningen af vrag i Erdkehlgraven begyndte i sidste uge, hvor Kystdirektoratets entreprenører satte hegn op på Refshalevej, som dog blev væltet samme dag.

Det er torsdag eftermiddag på Refshalevej, hvor solen skinner, som havde nogen kommet tusind kroner i en forårsautomat. Gående her langs Erdkehlsgravens kyststrækning kan normalt kigge på de mange gamle skibe, der ligger både over og under vandet, som en nedslidt forhave til de dyre boliger på den anden side af vandet.

Denne torsdag er billedet dog skærmet af en række hegn, som spærrer for adgangen til vandet. Altså der, hvor hegnet ikke er væltet. Det vender vi tilbage til.

Historien om Erdkehlgravens lille selvbygger-frihavn ved navn ’Fredens Havn’ har vendt endnu side i den efterhånden lange fortælling. En fortælling, der begyndte for 14 år siden, hvor Esben Banke kom sejlende til den forladte kyst ved Søminegrunden.

»Jeg lagde til for 14 år siden, hvor jeg begyndte at rydde op. Det har vist sig, at det her er et unik fugleyngleområde, men det er desværre også bunden af håndvasken, hvor al skraldet fra Københavns Havn ender. Jeg påtog mig opgaven at få ryddet op herude, og det har altid givet mening for mig,« fortæller han til Minby.dk.

Fredens havn fødes

Esben Banke boede dog ikke alene i det tidligere militære område ret længe, for snart begyndte andre også at lægge til.

Sådan gik det i de første år. Både kom til. Blev beboet. Blev forladt. Sank.

Og sådan blev kyststrækningen ved Refshalevej til et klondike, hvor man i dag ser mellem 60-80 skibe. Nogle stadig beboede. Mange forladte. Nogle over vandspejlet. Nogle under. Så kort kan historien dog ikke fortælles.

I 2015 konkluderede Kystdirektoratet, at bådene i Erdkehlgraven lå der ulovligt og skulle rømmes. Det skete ikke. Heller ikke da Kystdirektoratet i de følgende år flere gange meddelte bådejerne i Fredens Havn, at de skulle fjerne dem. Siden blev de derfor politianmeldt.

I 2018 fik sagen politikernes opmærksomhed på Rådhuset, og flere partier krævede Erdkehlgraven rømmet.

Snart begyndte diskussionen om, hvem der skulle betale den millionregning, der ventede rømningen af skibsvragene, som er en miljøbelastning af havnen. Ifølge Kystbeskyttelsesloven er det ejerne af de ulovlige fartøjer, der skal betale, og til at begynde med, håbede man, at havnens beboere selv ville rydde op, så der ikke skulle bruges skattekroner på det.

Noget beboerne faktisk begyndte på for tre år siden, fortæller Esben Banke:

»Vi har ryddet alt det op, vi kunne, vi kunne dog ikke selv fjerne de større vrag. Men når nogle af de her store fartøjer er sunket, har vi haft et miljøskib inde med flydespærringer, og jeg har haft dykkere nede for at standse forureningsfaren. Der er ikke mange, der ved, at vi for tre et halvt år siden lavede en aktion, hvor vi sejlede miljøskibet Selma ind, og så brugte vi frivillige kræfter til at trække 25-30 tons vrag op,« forklarer han.

Indsatsen var dog ikke nok, hvilket torsdagens besøg vidnede om. Her stak skibsvrag stadig op fra vandet.

Regningen deles

I 2018 meldte daværende formand for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF) ud, at det var på tide, at daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og daværende miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann (V) gik ind i sagen om Erdkehlgraven. Nu begyndte et sandt tovtrækkeri mellem regering og kommune.

Hvem skulle betale, hvis ikke ejerne flyttede selv?

Prisen for at få ryddet op i Erdkehlgraven er blevet udregnet til at koste 25,7 millioner kroner, og i februar sidste år, stillede overborgmester Frank Jensen (S) og daværende miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann (V) sig op og fortalte, at man nu var blevet enige om at dele regningen, således at Københavns Kommune betaler 10 millioner kroner, mens regeringen betaler resten.

Februar 2019 var også måneden, hvor Kystdirektoratet varslede endnu et påbud om, at beboerne i Fredens Havn skulle fjerne deres fartøjer inden for en måned. Da fristen oprandt 12. marts 2019, boede der dog stadig 14 mennesker i Erdkehlgraven, som blev politianmeldt i maj. Sagen afventer nu at komme for domstolene, så indtil videre bor Esben Banke og de 13 andre bådbeboere stadig i Fredens Havn.

Nu begynder første fase

Helt i stå er sagen dog ikke gået. Kystdirektoratet og Fredens Havns beboere er nemlig enige om, at der skal ryddes op i de gamle vrag, der ikke bliver beboet. Et arbejde, der begyndte i sidste uge med opsætning af hegn på Refshalevej. Det fortæller områdechef i Kystdirektoratet Hans Erik Cutoi-Toft.

»Vi begynder med at fjerne alt det, der er enighed om, kan fjernes. Det vil sige vrag, ingen har vedkendt sig ejerskab over, og som også generer dem, der bor derude. Det er første fase. Anden fase bliver så at fjerne de 14 fartøjer, hvor ejerne har meldt sig. De er meldt til politiet, og sagen afventer domstolsbehandling,« fortæller han til Minby.dk og uddyber:

»Vi er så småt gået i gang med at etablere nogle arbejdspladser, så man får nogle forhold omkring graven derude. Eksempelvis er der blevet lavet afspærring, så der kan placeres en kran til at hale skibe op med.«

»Vi har ikke væltet det«

Da avisen besøgte Fredens Havn i sidste uge var store dele af hegnene blevet væltet, og det tydede på, at nogen bestemt ikke var tilfreds med afspærringen. Det var dog ikke beboerne i Fredens Havn, der stod bag, slog Esben Banke fast flere gange:

»Vi har ikke lyst til at bruge skatteydernes penge på bøjet hegn. Vi vil gerne have det hegn, og at der bliver ryddet op en gang for alle. Det er ikke vores stil at ødelægge ting. Vi bygger op, og vi vil gerne samarbejde,« siger han og fortsætter:

»Når vi så nu er vågnet op til, at hegnet er kastet rundt, så er det altså ikke os, der har gjort det. Havnen er en stor størrelse, og der er mange, der bliver sure, når de ser et hegn. Her i Fredens Havn ved vi godt, at det er sat op for at markere, at her er et arbejdsområde med maskiner og ikke noget som helst andet. Vi vil netop meget gerne have, at der bliver ryddet ordentligt op, og nu har vi endelig chancen for at gøre det på en ordentlig måde.«

Hos Kystdirektoratet regner man med, at arbejdet med at rydde første fase, vil tage nogle måneder:

»Der ligger en hel del vrag og affald, som skal fjernes. Hvor lang tid det vil tage at, afhænger af hvad vi støder på af udfordringer, men jeg regner med, at vi vil være færdige på den gode side af sommerferien. Slut juni vil jeg senest tro, og det burde ikke blive påvirket af coronavirussen, som det ser ud lige nu,« forklarer han.

Coronavirussen har dog udskudt domstolsbehandlingen på ubestemt tid, så hvornår fase to og den eventuelle endelige rømning kan ske, vides ikke. Dermed fortsætter fortællingen om Fredens Havn en rum tid endnu.

Sagen kort

  • 7. februar 2019 varslede Kystdirektoratet påbud om fjernelse af fartøjerne med frist 7. marts 2019. 12. marts 2019 blev de endelige påbud udsendt. Efter denne proces står 14 ejere tilbage, som er blevet politianmeldt 6. maj 2019 for ikke at have fjernet deres ulovlige fartøjer.

  • Kystdirektoratet har i flere omgange meddelt de bådeejere, som man har kunnet finde frem til, at de skal fjerne deres fartøjer. Fartøjerne ligger ifølge kystbeskyttelsesloven ulovligt i Erdkehlgraven. Dette er sket i både 2015 og 2016, og efterfølgende er forholdene blevet politianmeldt.

  • Ifølge Kystbeskyttelsesloven er det ejerne af fartøjerne, der skal betale for fjernelsen, når en domstol har afgjort sagen. I de tilfælde, hvor ejerne ikke kan findes, vil Miljø- og Fødevareministeriet i et samarbejde med Københavns Kommune dække udgifterne til oprydningen.

  • De 25,7 mio. kroner, det er estimeret, at fjernelsen af fartøjerne i Erdkehlgraven vil koste, er fundet, idet Københavns Kommune bidrager med 10 millioner kroner og Miljø- og Fødevareministeriet bidrager med det resterende. Genudbud og forsinkelse af tidsplanen forventes ikke at have konsekvenser i forhold til de samlede estimerede udgifter til oprydning.

  • Kilde: Kystdirektoratet

Esben Banke var den første, der for 14 år siden sejlede ind i Erdkehlgraven, hvor han lagde til. Siden kom flere til, og Fredens Havn blev skabt. Den var dog ikke lovlig, og nu venter en retssag.
Esben Banke var den første, der for 14 år siden sejlede ind i Erdkehlgraven, hvor han lagde til. Siden kom flere til, og Fredens Havn blev skabt. Den var dog ikke lovlig, og nu venter en retssag. – Foto: Benedicte Lorenzen

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Skitsen til Kofoeds Have, som skolen søger fondsstøtte til.

Søger fondsstøtte: Kofoeds Skole vil skabe byhave og grønt refugium for socialt udsatte

Benjamin Lund Preisler Herbst er indehaver af Superhelten, som blev kåret til Årets Frederiksbergbutik.

Klumme: Kamp mod corona – og tåbelige udlejere