Lena Feld har som andre frisører måttet lukke sin salon i Sølvgade under coronakrisen.
Lena Feld har som andre frisører måttet lukke sin salon i Sølvgade under coronakrisen. - Foto: Arkivfoto: Christian M. Olsen

Klipningen blev aflyst: »Jeg har valgt at overføre pengene til min frisør alligevel«

Jannie Marie Hansen fra Indre By kunne ikke blive klippet i lørdags. Men hun har overført penge til frisøren alligevel. City Avisen fortsætter kampagne for at støtte det lokale handelsliv.

»Det er ikke længere nok bare at sige ’Handl lokalt’. Der skal meget mere til, hvis de butikker, vi havde i går og i dag, også skal være der på den anden side af corona. Og det skal de!«

Sådan stod at læse i City Avisen i sidste uge, da vi satte gang i vores #CityVinderOverCorona-kampagne.

På vores website og på facebook er listen over lokale butikker og restauranter, der gør noget særligt i denne tid bare vokset, og på facebook og i redaktionens indbakke har læsere været flittige til at tippe om lokale initiativer.

En af de læsere, der har fulgt kampagnens opfordring til at gøre noget ekstra for de lokale forretningsdrivende i denne tid, er Jannie Maria Hansen.

»Jeg har frisørtid på lørdag, men jeg ved godt at jeg ikke kan blive klippet der. Jeg har valgt at overføre pengene til min frisør alligevel, hvis alle der har eller har haft en tid mens frisøren er tvunget til at holde lukket, betaler alligevel kan det hjælpe lidt på frisørens økonomi,« fortæller Jannie Maria Hansen, der er fast kunde hos Ekko Salon i Sølvgade, hvor frisør Lena Feld lige akkurat nåede at holde sit 40 års jubilæum, inden forretningen blev tvunget til at lukke midlertidigt ned.

»Jeg er hverken på facebook eller andre sociale medier. Men jeg har taget et billed af jeres artikel i avisen og sendt til min frisør, da hun jo ikke modtager avisen, nu hvor hun holder lukket,« siger Jannie Maria Hansen.

Godt initiativ

Hun vil gerne give opfordringen om at hjælpe videre:

» Jeg havde også købt teaterbilletter til mit barnebarn og jeg til Anemonen 1. april. De har skrevet at forestillingen er aflyst, men jeg har skrevet til teatret, at de ikke behøver at sende pengene retur. De små teatre er også presset,« fortæller Jannie Maria Hansen

»Hvor er jeg stolt af at være en del af City, og hvor er det et godt initiativ, I har taget på City Avisen,« siger hun.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Dragør Genbrugsstation er en af de genbrugspladser, der genåbner tirsdag.

Så kan du komme af med affaldet: Genbrugspladser åbner igen

En del havde været forbi og tænde lys ved Skelgårdskirken i går søndag.

Lys i mørket: Kirke vil have borgerne til at lyse Vestamager op