På trappen ved Thorvaldsens Museum står hver dag poser med modelleringskit til gratis afhentning.
På trappen ved Thorvaldsens Museum står hver dag poser med modelleringskit til gratis afhentning. - Foto: Thorvaldsens Museum

Kreativt alternativ til skærmen: Museum uddeler gratis modellerings-kit til børn

Børnene bliver udfordret rumligt og skal arbejde fysisk med materialet. Thorvaldsens Museum sætter stiller modelleringskits til børn ud på trappen til fri afhentning under coronakrisen.

Børn har brug for alternativer til skærmen for i stedet at kunne kaste sig over noget mere kreavivt under coronakrisen.

Det mener man på Thorvaldsens Museum, der hver dag kl. 11-13 sætter poser med modellerings-kit ud på trappen ved museet, som familier kan afhente kvit og frit. Så man man tage det med hjem og modellere ansigter og buster eller hvad man har lyst til.

Egentlig var modelleringskittet tænkt som en aktivitet i museets nye værksted for børn og unge.

»Men det kan jo så af gode grunde ikke lade sig gøre i øjeblikket,« siger direktør for Thorvaldsens Museum Annette Johansen.

»Derfor besluttede vi at sætte vores modelleringskits ud på trappen foran indgangen, så familierne selv kan komme og hente dem. Jeg er utroligt glad for, at de bliver taget så godt imod,« siger Annette Johansen.

Sjov og positiv oplevelse

Uddelingen af de kreative poser til børn sker i året, hvor den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsens 250 års fødselsdag bliver fejret.

Det er netop i disse tider, at børn har brug for alternativer til skærmen og i stedet kaste sig over noget mere kreativt, lyder det fra museet.

» Vi skal som museum være med til at understøtte de unges kunstneriske oplevelser og dannelse. Med det her nye modellerings-kit bliver de udfordret rumligt og skal arbejde fysisk med materialet, og forhåbentlig får de en sjov og positiv oplevelse ud af det,« siger Annette Johansen.

Museet opfordrer til at overholde afstandsreglerne, når de henter poserne ved museet.

Tilgængelig kunst

Thorvaldsen var en af de danske kunstnere, som i sin egen samtid medvirkende til at gøre kunsten tilgængelig for alle folk. Da han i 1838 vendte tilbage til København efter 40 år i Rom, gav han sin kunst til borgerne i København og blev udnævnt til Københavns første og til dato eneste æresborger.

Hvis du ikke har besøgt museet på det seneste, kan du for øjeblikket komme på en virtuel tur igennem museets korridorer via hjemmesiden thorvaldsensmuseum.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
En af de frivillige på SnakSammen. FOTO: Anne-Sophie Erichsen, Rødekors/Boblberg

Ny digital besøgstjeneste skal hjælpe ensomme under covid-19

Der er ikke mange mennesker i Indre By i denne tid.

DEBAT: Kan erhvervsdrivende i Indre By hente hjælp hos deres udlejere under krisen?