Sidste lørdag blev der stillet ensrettet-skilte op ved Søerne.
Sidste lørdag blev der stillet ensrettet-skilte op ved Søerne. - Foto: Benedicte Lorenzen

1. april: I år vil vi tillade os at genbruge en 11 år gammel aprilsnar

Det er den 1. april. Dagen, hvor vi laver løjer og narrer hinanden. Det ville vi også under normale omstændigheder gøre, men ikke i år.

I stedet har vi valgt at dykke ned i arkivet til en aprilsnar, der er blevet uhyre aktuel. For i 2009 udkom City Avisen 1. april med overskriften: ’Strøget ensrettes om lørdagen’.

På grund af trængsel på byens hovedstrøg om lørdagen var historien, at man som en forsøgsordning ville ensrette Strøget i retning fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv.

Ordningen var angiveligt kommet i stand efter et forslag fra fodgængerforeningen Fælles Fodslaw.

Et udsnit af City Avisens aprilsnar fra 2009

Et udsnit af City Avisens aprilsnar fra 2009

Alt sammen pure opspind skrevet ud fra den klare overbevisning, at der aldrig nogensinde ville blive indført ensretning for fodgængere i København.

Men sidste lørdag skete det. Corona-situationen fik Københavns Politi og Københavns Kommune til at sætte skilte op ved søerne, så det i øjeblikket kun at tilladt at bevæge sig rundt med uret. Indført i et forsøg på at få folk til at holde afstand og ikke klumpe sig sammen.

Jo, nogle gange overgår virkeligheden fantasien.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
En af udstillingsgenstandene hos Enigma. Nu skal museet tale gennem radio.

Lokalt museum sender landsdækkende radio fra denne uge

Efter branden ved skøjtehalsbyggeriet i går aftes

Brand i skøjtehalsbyggeri