Arnold Busck - her i Købmagergade - lukker.
Arnold Busck - her i Købmagergade - lukker. - Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Efter 124 år med bøger: Arnold Busck lukker alle butikker

Landets ældste boghandlerkæde har indgivet konkursbegæring til Skifteretten.

Siden 1896 har landets ældste boghandler, Arnold Busck, langet bøger over disken. Men nu er det slut. Boghandlerkæden lukker alle butikker og har indgivet konkursbegæring. Pengene er sluppet op.

»Covid-19 nedlukningen har gjort det umuligt at holde virksomheden kørende. Vi har gjort alt, der står i vores magt for, at virksomheden kunne køre videre, men det har desværre ikke været muligt,« skriver Arnold Busck A/S i en pressemeddelelse.

Siden midten af marts har kædens butikker været lukket ned helt eller delvist, og medarbejdere har været hjemsendt. Selv om strøgbutikkerne igen er åbnet, har det ikke været muligt at få stillet den fornødne likviditet til rådighed i det omfang, det har krævet for at kunne finansiere den manglende omsætning, oplyser boghandlerkæden, der bl.a. har butikker på Købmagergade og i Spinderiet i Valby.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Trine Therkelsen i Go‘Morgen Danmark.

Trine er gået viralt efter vindueskoncert

Sådan så det ud, da den nordiske mester i fortælling i 2011, forfatter og fortæller Per Helge Sørensen optrådte på BestTellers scene i Krusågade. Nu er fortællescenen presset. FOTO: Ditte Valente/Ritzau Scanpix

Et råb om hjælp: Den moderne historiefortælling er truet