Årets udgave af Christianshavnerdagen er aflyst.
Årets udgave af Christianshavnerdagen er aflyst. - Foto: Arkivfoto: Klaus Sletting

Folkefest til september er aflyst: »Vi havde set frem til en festlig dag«

Det plejer at være en festlig fejring af fællesskabet og foreningslivet, når Christianshavnerdagen samler bydelen på tværs af alder og samfundslag.

Men det bliver der ikke noget af i år. Corona-situationen sætter også en stopper for den årlige sammenkomst, der skulle have været afholdt 6. september.

»Vi havde set frem til at gøre Christianshavnerdagen til en festlig dag for alle, men pga. vanskeligheder mht. planlægning af dagen pga. af usikkerhed omkring forlængelse af forbuddet mod store forsamlinger som følge af coronakrisen, har vi besluttet, at dette års Christianshavnerdag aflyses,« oplyser Christianshavns Lokaludvalg.

Havnens pris vil blive uddelt ved en senere lejlighed, oplyser lokaludvalget. Prisen gives til en person, en forening eller en institution, som har gjort noget særligt for Christianshavn eller for christianshavnerne.

»Selv om vi i øjeblikket ikke ved, hvornår Havnens Pris skal uddeles, modtager vi fortsat gerne forslag til kandidater,« lyder det fra lokaludvalget.

Du kan indstille kandidater helt frem til 17. august. Send en mail til christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk med nogle ord om, hvem der skal vinde – og hvorfor.

Der er 13.220 kroner til vinderen. Det svarer til en krone for hver christianshavner pr. 31. december 2019.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
»Altså, jeg vidste jo godt, at jeg havde fat i noget unikt og ret fedt, men at jeg ville vinde noget, dét havde jeg ikke lige set komme. Det hele er ret vildt og meget overvældende lige nu«, siger den kun 19-årige forsker-komet William Bille Meyling.

19-årige William blæser forsker-konkurrence omkuld: »Han kan blive det hele«

Kvindeløb flyttes til september