»Det er en stor regning for København. Også større end hvad jeg synes er rimeligt,« siger overborgmester Frank Jensen (S). Arkivfoto: René Mølskov
»Det er en stor regning for København. Også større end hvad jeg synes er rimeligt,« siger overborgmester Frank Jensen (S). Arkivfoto: René Mølskov

Mindre udligningsregning end frygtet: »Men større end hvad, der er rimeligt«

Regeringen har forhandlet en udligningsaftale på plads. København kommer til at betale en stor regning – men den er mindre, end der var lagt op til.

Københavns Kommune får en årlig ekstraregning på 466 millioner kroner. Det er resultatet af den aftale om den kommunale udligning, som regeringen tirsdag indgik med Venstre, SF, Radikale og Alternativet.

»Det er en stor regning for København. Også større end hvad jeg synes er rimeligt. Men det var ventet, at vi ville komme til at bidrage,« siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Han hilser det velkommen, at der efter flere års diskussion nu kommer ro om kommunernes økonomi, så kommunerne kender deres rammer, når de lægger budget.

»København er en kommune, der altid har været økonomisk solidarisk med landets andre kommuner. Det afspejler denne aftale, at vi også vil være fremadrettet,« siger overborgmesteren i pressemeddelelsen.

P-afgifter tilbageføres

Der var lagt op til en regning til København på i alt 544 millioner kroner, oven i de 1.779 millioner kroner, som Københavns Kommune i forvejen sender over kommunegrænsen. Med aftalen reduceres kommunens tab med 78 mio. kr. til 466 mio. kr.

Det midlertidige ekstraordinære likviditetstilskud på 3,5 mia. kr. bliver gjort permanent. Københavns andel udgør 163 mio. kr., og medregnes finansieringstilskuddet, nedbringes det samlede tab til 303 mio. kr. på sigt.

Regningen til København er blandt andet blevet mindre, fordi aftalen tilbagefører 95 millioner kroner i parkeringsindtægter.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Nick Barnø træner kampsport og styrketræning på Asfalten.

Når træningscenteret er lukket, bliver Nick til Asfalt-kongen

Borgmestrene for henholdsvis Dragør og Tårnby, Eik Dahl Bidstrup og Allan Andersen, er godt tilfredse med den nye udligningsreform.

Dragør og Tårnby slipper billigere i udligningsreform