Svaner bygger altid rede samme sted og af det, de kan finde. Her i Sortedams Sø er det i høj grad affald som gamle plastikposer, der driver forbi, og som derfor ender i reden, men det kan være farligt for fuglene advarer Dyrenes Beskyttelse.
Svaner bygger altid rede samme sted og af det, de kan finde. Her i Sortedams Sø er det i høj grad affald som gamle plastikposer, der driver forbi, og som derfor ender i reden, men det kan være farligt for fuglene advarer Dyrenes Beskyttelse. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Svanerne i Søerne bygger rede af københavnernes efterladte affald

Svaner bygger rede af affaldet, der flyder i Søerne, men det kan være farligt for dem. Dyrenes Beskyttelse og Københavns Kommune beder derfor københavnerne om hjælp.

Svanemor er smuk, som hun ligger der i sin rede. Hvid, langhalset og med roligt lukkede øjne. Man forstår, at H.C. Andersen lod sig inspirere af Danmarks nationalfugl i flere eventyr, når man ser svanerne på Søerne.

Denne morgen på Sortedams Sø bliver billedet dog skæmmet en smule. Under svanemor i hjørnet ved Fredens Bro ser man nemlig nu, at hun ruger sine æg på en rede af plastik og andet skrald. Et fænomen, de udemærket kender til hos Dyrenes Beskyttelse, fortæller biolog Anne Sofie Meilvang:

»Svaner bygger altid rede det samme sted, og her bruger de, hvad der er i området. Når Søerne i København så flyder med skrald som plastik, ja så er det, svanerne bruger til at bygge reden med,« siger hun til City Avisen.

Affald kan være dødeligt

Affaldet er dog ikke nogen god erstatning for naturlige materialer som siv og vandplanter. Det kan nemlig være farligt for fuglene:

»Affald kan være rigtig farligt for dyrene, fordi de kan komme til at spise det og blive kvalt. Vores dyrereddere har eksempelvis måttet rykke ud til en svane, der havde fået noget snøre om næbbet, som gjorde, at den ikke kunne indtage føde. Hvis ikke det var blevet opdaget i tide, ville den være sultet ihjel, og det ville have været en yderst pinefuld død. Hvert år opfordrer vi derfor til, at man ikke efterlader sit affald i naturen,« forklarer Anne Sofie Meilvang.

Samme opfordring lyder fra Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor enhedschef Jakob Hjuler Tamsmark kender alt til udfordringerne med det efterladte affald:

»Det bedste, vi kan gøre er at holde området så rent som muligt med hjælp fra de besøgende, men det er en stor udfordring. Søerne er et meget populært område – ikke mindst i år, hvor mange flere københavnere vælger at mødes udendørs. Vi samler hvert år over 100 tons affald i og omkring Søerne, men hvis folk efterlader affald udenfor affaldskurvene, er det svært at undgå, at noget af det blæser i Søerne,« siger han til avisen.

Giv en hånd og et praj

Enhedschefen slår fast, at svanerne trives på Søerne, hvor man forsøger at lade dem leve så naturligt som muligt, og hvor det hvert år lykkes fuglene at få deres unger på vingerne. Affaldet er dog stadig et problem, og derfor ønsker kommunnen hjælp fra københavnerne:

»Det er en kæmpe hjælp, hvis folk sørger for, at deres affald kommer i en affaldskurv, og hvis man ser en fyldt affaldskurv vil vi rigtig gerne have et tip om det. Fx via ’Giv et praj KBH’, der både kan bruges på mobil og computer. Heldigvis har vi også en del frivillige, som hjælper os med at samle affald ind – også nær Søerne – og som skriver til os forinden med besked om affald, der skal hentes. Det er vi rigtig glade for,« siger Jakob Hjuler Tamsmark.

Giv svanerne privatliv

Enhedschefen kan også fortælle, at skraldet ikke er den eneste udfordrig, svanerne døjer med i Søerne. Hunde, selfier og andre nærgående aktiviteter er nemlig ikke optimal for de store fugle:

»Der er mindst tre svanereder i Søerne i år. Heraf en ude på den lille ø i Sortedammen, hvor fuglene har mere privatliv og er i sikkerhed for hunde og folk, der går for tæt på i et forsøg på at fotografere dem. Det sidste er faktisk et stort problem. Svanerne er smukke, men de skal have fred, når de ruger, ellers risikerer vi, at de forlader reden og æggene går til,« siger forvaltningens enhedschef.

Som vi tidligere har skrevet om i City Avisen, lagde kommunen for nogle år siden, ud som svanerne kunne bygge rede på. Pontoner, der var udstyret med små landgangsbroer, så svaneungerne nemt kunne komme op i reden igen, når de begyndte at øve sig i at svømme. Løsningen holdt dog ikke, og nu søger man efter nye:

»Vi har haft et problem med de flydende reder, fordi pontonerne rev sig løs og drev ind til søkanten. Men vi vil gerne fremover for eksempel i samarbejde med naturorganisationer se på, om vi igen kan lægge nye ud inden svanernes yngletid,« fortæller Jakob Hjuler Tamsmark.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Frederiksberg Svømmehal er bygget i årene 1931-34. Næste svømmetur i den næsten 90 år gamle hal bliver i sommeren 2021.

Ingen svømning før sommeren 2021

FN-flygtninge tæller særligt mange udsatte kvinder og børn. »Så her har vi et særligt ansvar, som vi også bør løfte lokalt,« mener David Munis Zepernick (RV).

12 for og 13 imod: Forslag om ekstra kvoteflygtninge afvist