Politiet satte i sidste uge advarselsskilte op i Kongens Have. Er der for mange mennesker, kan politiet lukke haven.
Politiet satte i sidste uge advarselsskilte op i Kongens Have. Er der for mange mennesker, kan politiet lukke haven. - Foto: Københavns Politi

Solrige dage på vej, men politiet advarer: Vi kan lukke Kongens Have

I sidste uge satte Københavns Politi advarselsskilte op i Kongens Have. På skiltene er der information om, at politiet kan lukke området, hvis for mange mennesker forsamler sig i området.

»Årsagen er, at Kongens Have er et af de områder, hvor vi af erfaring ved, at mange mennesker søger hen og opholder sig tæt på hinanden. Vi håber, at borgerne vil holde god afstand i haven. Hvis det ikke er muligt, bør man finde et andet område at sætte sig,« lyder det fra Københavns Politi.

Meteorologerne forudser sol og lunere vejr i dagene omkring Kristi Himmelfart, og det lokker givetvis flere københavnere ud.

Ud over Kongens Have har politiet opsat advarselsskilte i Amager Strandpark, på Gøteborg Plads i Nordhavn, i dele af Fælledparken, i midterrabatten på Sønder Boulevard på Vesterbro på Islands Brygge, på Dronning Louises Bro og i Kastrup Strandpark

Politiet har fortsat en øget tilstedeværelse over hele byen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Der bør være bedre adgang til skolens udearealer, mener forældrene i skolebestyrelsen på Tagensbo Skole.

Skab bedre adgang til udearealerne på Tagensbo Skole

Gæster inden for og uden for på Den Franske Café ved Sortedams Sø.

Cafélivet er her igen: Kaffekopper tilbage ved bordene efter coronapause