Githa Schultz‘ 2019 har budt på mange gode oplevelser. Her ses hun i Srinagar, Kashmir.
Githa Schultz‘ 2019 har budt på mange gode oplevelser. Her ses hun i Srinagar, Kashmir. - Foto: Githa Schultz

Klumme: Mit uforglemmelige 2019

År 2019 bliver for mig et uforglemmeligt år, hvor den ene måned toppede den anden på eventyr og oplevelsesparametret.

Jeg begyndte 2019 med 14 dage i New York. Turen blev efterfulgt af en storslået oplevelse på Kreta med mansion-besøg på Angel Hill Villa hos gamle venner, gourmetdruer på flaske fra egen vinkælder og udsigt til frodige appelsinlunde, svømmepøl og tennisbane. I maj måned arrangerede jeg foredrag med Mogens Munk, som er Kaj Munks søn.

Jeg har delt tre mindelegater ud fra min kunstarv efter Finn Falkersby. Jeg har mødt mit livs popband i Esbjerg, Cock Robin. Jeg har været i Birmingham, hvor min veninde modtog en Special Contribution Award . Jeg har vundet en kurv med Änglamark-produkter i Kvickly.

Andre nyheder

Jeg har vundet bedste salgsmåned med tre kolleger på min arbejdsplads som stewardesse. Jeg har skrevet mine ugentlige klummer for kbhliv.dk/Vesterbro Bladet og min første artikel for The Copenhagen Post, der heller ikke bliver den sidste.

Jeg udstiller for tiden min kunst på Galleri Projekt på Vesterbro. Jeg har også passet mit sommerkolonihaveliv og alt det andet, man laver i løbet af 365 dage.

Det allerstørste, der skete i mit liv dette år, var alligevel en onsdag morgen i juli. En indisk ven gennem mange år opfordrede mig til at søge en rejse for journalister til Kashmir inviteret af Air India og Den Indiske Ambassade i København.

Der var en uge til afrejse, da jeg skrev ansøgningen onsdag morgen. Torsdag fik jeg svar og program for turen i invitationen. Fredag lykkedes det mig i en ellers hektisk flysæson at få fridage fra mit stewardessejob.

Lørdag til mandag var jeg på stewardesse-arbejde. Tirsdag skulle jeg på Den Indiske Ambassade for at få udstedt mit visum og få de rette vacciner til Indien. Onsdag pakkede jeg, og torsdag rejste jeg på Business Class med Air India til Srinagar i Kashmir via New Delhi.

I ugen inden afrejse til Kashmir var jeg på rene endorfiner af lykke over at være inviteret sammen med andre journalister og skribenter på denne eksotiske rejse til himlen på jorden, og jeg var nærmest i fokuseret tunnelsyn for at nå det hele.

14 dages rundrejse i Kashmir, Jammu og Srinagar. På hesteryg i Himalayas bjerge. I husbåde på fatamorganasøen Dal Lake.

Andre nyheder

Med golfkøller i hånden på en slags himmelsk bane mellem Himalayas bjergtoppe. Jeg besøgte også fattige Pashmina-hyrder i uendelige blomsterbjergskråninger, der alt sammen lignede noget fra Getsemanes Have og kjortelklædte Jesus som i Den sidste nadver med guldgeden i hånden.

I en stank af uendeligt vildtvoksende marihuana i to meter høje planter langs de smalle veje i Kashmir. Ellers kiggede jeg ind i geværløb fra cirka en million udstationerede soldater i området.

Det var ikke badeferie i Lalandia, derimod et intenst program fra kl. 7 morgen til kl. 23 om aftenen fjorten dage i træk. Dagene bød på møder med turistorganisationer, højtstående politikere og embedsmænd, museer, moskeer, forretningsmænd og kunsthåndværkere. Der var tidspunkter, hvor jeg overvejede, hvordan jeg skulle bearbejde alle de mange intense indtryk.

Derudover mødte jeg nye fantastiske mennesker på turen som Hans Hermansen, CEO for The Copenhagen Post, og jysk humor, når den er sjovest. Jeg mødte også Anahita Malakians, som var få stemmer fra at komme i Folketinget ved sidste valg med et sprudlende væsen og argumenterne i sin magt.

Divya Gauba landechef for Air India i Danmark og hendes tapre, tålmodige lille datter, som nok tager prisen for tålmodighed. Når turen gik i selvsving med kontroverser med andre deltagere, som også var inviteret, og religionskrigen var lige ved at bryde ud i vores lille rocking-motorbåd imellem lotusblomster og flydende haver i hidsige skænderier, søgte jeg mentalt ly hos den yngst inviterede hjertepige Ida Kristiane på holdet.

Et år, der føles lidt, som da jeg raftede på verdens sværeste raft under Victoria Falls i Zimbabwe for 21 år siden på en otte timers lang kategori seks tur (sværeste raft ifølge British Canoe Society) med styrthjelm og briller.

Hvad der var fælles for raftturen under Victoria Falls og turen til Kashmir, fandt jeg først ud af, da jeg stod midt i det. At min rejseforsikring ikke dækkede, hvis jeg faldt i vandet under raftet, og at den ikke dækkede under nogle omstændigheder i Kashmir.

Jeg kendte intet til konflikten i Kashmir, og hvis jeg havde spurgt til Kashmir, ville de fleste, der kender til konflikten, nok have frarådet rejsen dertil. Selv Udenrigsministeriet frarådede rejse dertil med flashende røde lamper.

Og Kashmir blev da også erklæret i undtagelsestilstand, dagen efter vi forlod området, så de ladede geværløb var skam ikke tilfældigheder.

Øst, vest tilbage på Vesterbro, hvor året nærmer sig sin afslutning, sker der indimellem ting, der kan ændre livskursen og tilføje lykke og volume til mit i forvejen spændende liv.

Jeg vandt i øvrigt også en kæmpe panda på Bakken i år og kniber mig i armen, når jeg tænker på, hvor intensivt og drømmeagtig 2019 har været. Det gør jeg på en måde, jeg absolut aldrig havde forestillet mig.

God jul og godt nytår, kære læsere. På klummegensyn i 2020.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Nørrebro Lokaludvalg kan ikke genkende Carsten Mais beskrivelse af lokaludvalgene. Foto: Nørrebro Lokaludvalg

DEBAT: Er der virkelighed i klummeskribentens skriv om lokaludvalgene?

Juleswing med lokale jazzmusikere